Planet Ubuntu Danmark

Åbent brev til DanID om NemID

Jeg har nu fået NemID, så min netbank fra Danske Bank virker i Ubuntu uden mystiske krumspring med wine og Internet Explorer. Det er jo som udgangspunkt fint!

Selve NemID-løsningen lader dog en hel del tilbage at ønske, og selv om nøglekortene sammen med et hemmeligt kodeord formentlig giver en helt fin sikkerhed for netbank og den slags, er det dybt problematisk, at de private nøgler ligger på en central server og ikke på et nøglekort hos den enkelte borger. Men det er en anden historie.

Det var ret nemt at få NemID til at fungere - men jeg var nødt til at installere Suns Java, fri-software-udgaven med OpenJDK og IcedTea-plugin kan ikke bruges, hvis man skal bruge NetID. Det er jeg ikke tilfreds med, det synes jeg faktisk godt, DanID kunne gøre bedre.

Jeg har derfor sendt dem denne lille hilsen, som jeg håber at få et forhåbentlig positivt svar på inden længe:

Det lykkedes mig næsten uden problemer at få NemID til at virke under Ubuntu 9.10.

Dog var der et enkelt problem: Jeres login-applet ville ikke virke under den udgave af Java, der som standard installeres på Ubuntu-systemer og som er fri for komplicerede juridiske bindinger, nemlig OpenJDK-JRE med IcedTea-plugin.

For at få det til at virke, var jeg med andre ord nødt til at installere Suns Java i stedet, der som sagt har visse juridiske bindinger og ikke er 100% fri software.

Hvordan kan det være? De fleste større hjemmesider kan godt finde ud af at lave Java-applets, der virker under OpenJDK. Er der planer på at rette op på det, så man kan bruge NemID med en IcedTea-plugin?

med venlig hilsen ...

Hvis jeg får et svar, vil jeg naturligvis lade det gå videre i form af en update til dette indlæg.

Update:

Jeg har nu modtaget dette svar fra DanID:

Vi har også gjort forsøget, og som du kan se af mail nedenfor,
virker det uden problemer for os. 

 

Venlig hilsen

 
From: xxx 
Sent: 23. juli 2010 12:57
To: yyy
Subject: FW: Det virker

Vi har nu haft lejlighed til at afprøve NemID på Ubunto 10.04 
med OpenJDK og IcedTea installeret fra Ubuntu  Software Center.

Det virker fint med NemID og vi kan logge på både www.nemid.nu og på en netbank.

Jeg må vel så konstatere, at det kun er med den version af OpenJDK, der findes i Ubuntu 9.10 (og tidligere?) det ikke virker, og at det virker i 10.04. Så det problem er altså løst!

Der er dog andre problemer ved NemId, hvoraf et er så stort, at jeg forventer at vende tilbage til det en af dagene. Ét af disse problemer er, som Ole Wolf gør opmærksom på i en kommentar, at man overhovedet er nødt til at have et program som Java installeret for at bruge digital signatur. Det burde overhovedet ikke være nødvendigt, eftersom krypteringsteknologien allerede er indbygget i alle de vigtigste internet-browsere.

Martin Pihl

Program-tip: AcetoneISO

Har du nogensinde haft brug for at mounte et ISO i Ubuntu? AcetoneISO er et dejligt lille program, som kan mounte ISO’s af forskellige typer:

ISO, BIN, NRG, MDF og IMG

AcetoneISO kan også meget mere end det. Det kan lave et image ud fra din CD/DVD, det kan konvertere filer fra et format til et andet, downloade videoer fra Youtube, komprimere images, lave Md5 sum af filer.

AcetoneISO er ikke oversat til dansk, men burde være til at finde ud af for de fleste alligevel. Arbejder du ofte med images, men er ikke tryg ved terminalen, så er AcetoneISO et fremragende program.

Installér AcetoneISO i Ubuntu ved at klikke her (virker kun i Firefox), eller find det i Software Center.

Læs mere om AcetoneISO på dets hjemmeside.

Java 4-ever - Microsoft .NET vs Java The Movie

Se selv denne trailer, af det uforlignelige filmhold bag JavaZone.

Martin Pihl

Thunderbird + Digital Signatur

Er du en “almindelig bruger”, og bruger du Thunderbird på Ubuntu?

Vil du tjene 400,- på at lave en brugertest af Digital Signatur på Thunderbird og Ubuntu i Århus i næste uge, så tag og kontakt mig for nærmere info. Testen varer cirka en times tid og foregår i Århus Centrum.

Brug kontaktformularen her.

F3 i Ubuntu

En ny feature i Ubuntu 10.04 (læs mere om nyheder i Ubuntu 10.04 her) som jeg først opdagede for nylig, har gjort oprydning og flytning af filer lidt nemmere, end det ellers var før. Godt nok er det dejligt med faneblade i Nautilus, når man skal flytte rundt på filer og mapper i hjemmemappen, men helt optimalt var det nu ikke.

Men jeg opdagede dette: Ved at trykke F3 deles Nautilus vinduet sig i to dele, og man kan nu bare trække filer fra den ene side til den anden.

Se her (klik for større billede):

Lukker du Nautilus, vil den starte op i single-window view som den plejer.

Måske er det bare mig, som for en gang skyld har været for langsom til at opdage en ny feature, men under alle omstændigheder er dokumenthåndtering nu en lille smule nemmere.

Jeg opdagede i øvrigt genvejen via en artikel i det engelsksprogede Ubuntu magasin: Ubuntu User Magazine.

Foreningen af danske Ubuntubrugere

Hej allesammen Det ville være meget positivt, hvis flere af jer meldte jer ind i Foreningen af danske Ubuntubrugere, der er brug for flere hjælpende hænder på visse områder, og selv om du måske ikke direkte vil arbejde med de opgaver der nu er, er der her en mulighed for at præge vores community, [...]

Christian Arvai

Guides

Jeg har lige gennemgået og redigeret alle mine guides på Arvai´s Guides, så de passer til Ubuntu 10.04 LTS, og jeg håber at brugere kan få glæde af dem.

Carsten Agger

Beskyt dit privatliv - kryptér din browsertrafik så meget som muligt

Vi har tidligere omtalt muligheden for at kryptere sin internetkommunikation helt og aldeles ved hjælp af Tor, men mindre kan gøre det.

Hvis du bruger Firefox, har Electronic Frontier Foundation lavet en udvidelse til Firefox, der altid slår kryptering af trafikken til, hvis den server, man snakker med, tillader det.

På den måde kan eventuelle spioner godt se, at du er ved at surfe på nettet og endda hvor, men de kan så vidt muligt ikke se hvad. Ved at bruge denne udvidelse udfører man altså også den samfundsgavnlige funktion at medvirke til, at så meget af Internettrafikken som muligt bliver helt uanvendelig for politi, efterretningstjeneste og andre spioner.

EFF skriver selv om den nye udvidelse:

Today EFF and the Tor Project are launching a public beta of a new Firefox extension called HTTPS Everywhere.

This Firefox extension was inspired by the launch of Google's encrypted search option. We wanted a way to ensure that every search our browsers sent was encrypted. At the same time, we were also able to encrypt most or all of the browser's communications with some other sites:

Google Search
Wikipedia
Twitter and Identi.ca
Facebook
EFF and Tor
Ixquick, DuckDuckGo, Scroogle and other small search engines
and lots more!

Firefox users can install HTTPS Everywhere by following this link.

As always, even if you're at an HTTPS page, remember that unless Firefox displays a colored address bar and an unbroken lock icon in the bottom-right corner, the page is not completely encrypted and you may still be vulnerable to various forms of eavesdropping or hacking (in many cases, HTTPS Everywhere can't prevent this because sites incorporate insecure third-party content).

Link: Encrypt the Web with the HTTPS Everywhere Firefox Extension

Ubuntu Danmark

Ubuntu-dk podcast afsnit 004

Så blev det fjerde afsnit af Ubuntu-dk podcast endelig færdigt. Jeg håber du vil finde det inspirerende, og som altid er du velkommen til at smide en kommentar i kommentarfeltet nedenfor, eller sende dit feedback pr. mail til podcast@ubuntudanmark.dk.

00:00 – Hej og velkommen
02:43 – Interview med Anders Jenbo om oversættelse af fri software.
17:32 – Niels om Quickly og opportunistic development
28:31 – Respons fra lytterne
36:19 – Breaking news – Ubuntu 10.04 bliver ikke brunt!… Det var en nyhed på det tidspunkt.
37:45 – Outro nummber Blue Canoe Records – What About April

Saring; blev det fjerde afsnit af Ubuntu-dk podcast endelig faelig;rdigt. Jeg haring;ber du vil finde det inspirerende, og som altid er du velkommen til at smide en kommentar i kommentarfeltet nedenfor, eller sende dit feedback pr. mail til podcast@ubuntudanmark.dk. 00:00 - Hej og velkommen 02:43 - Interview med Anders Jenbo om oversaelig;ttelse af fri software. 17:32 - Niels om Quickly og opportunistic development 28:31 - Respons fra lytterne 36:19 - Breaking news - Ubuntu 10.04 bliver ikke brunt!... Det var en nyhed paring; det tidspunkt. 37:45 - Outro nummber Blue Canoe Records - What About April

Christian Arvai

En lille hilsen

Hej venner Jeg har pt ret travlt både privat og som redaktør i Ubuntudanmark.dk, så jeg er ikke særligt aktiv på bloggen for tiden, som følge deraf vil det ikke være en god ide at skrive kommentere med spørgsmål til guides eller Ubuntu herinde, desuden er bloggen filtreret så jeg selv skal godkende indlæg [...]

Martin Pihl

God Linux user experience (søges?)

For to år siden annoncerede Ubuntus Mark Shuttleworth, at Ubuntu skulle kigge på Apple, og ikke Windows, når det drejede sig om User Experience. Og at målet for Ubuntu måtte være, at ikke bare bliver lige så god til user experience som Apple – men bedre.

Der er sket meget i de to år, og selvom Ubuntu ikke har nået Apples user experience niveau, er det nået langt. Ubuntu 10.04’s nye design er et mange nye tiltag, og mange flere er på vej.

Vigtigheden af denne User Experience illustreres også ved, at stifter af Ubuntu og direktør for Canonical, firmaet bag Ubuntu, tidligere i år trådte tilbage som direktør, og satter sig i spidsen for Ubuntus Design and User Experience team, som er blevet udvidet ganske kraftigt.

Når nogle Ubuntu-kritikere anklager Ubuntu for ikke at give tilbage til Linux-miljøet, er det bl.a. fordi de ikke anerkender disse User Experience forbedringer. De ser på tal som antal commits til kernen eller Debian core, og får derfor ikke det fulde billede.

User Experience Advocates søges

Sagen er nemlig også den, at open source projekter i rigtig mange tilfælde ikke kan eller vil beskæftige sig med user experience issues. Enten pga manglende ressourcer, fokus på ren teknik, eller fordi disse issues simpelthen ikke anses for vigtige nok for projektets maintainer eller udvikler.

Manden bag Ubuntus 100 papercuts projekt, som går ud på at finde 100 små user experience issues i hver release cycle og rette dem, fortæller netop hvor svært det indimellem kan være, når han henvender sig til upstream med disse issues.

Han lancerer derfor et nyt projekt: User Experience Advocates

David Siegel skriver:

We simply cannot go on like this! We need to be able to address user experience issues at least as effectively as we address technical issues, and this starts with being able to communicate about these issues at least as effectively. If I discover a user experience issue in F-Spot, there should be exactly one person I can discuss it with, who will take responsibility for keeping an eye on it, and who will discuss and prioritize it with F-Spot’s development team. This person would be F-Spot’s User Experience Advocate

Med andre ord: Hvert projekt bør have en UX Advocate, som kan tage sig af user experience issues. Om det så er en den primære maintainer, eller man finder en ny person som kan varetage det, bør alle projekter have en person, som kan kigge på issuet og prioritere det i forhold til resten af udviklingen.

Er du den person?

Som David Siegel skriver i sit blogindlæg, behøver man ikke nødvendigvis at være skrap til det. Det vigtigste er at du har interessen og lysten til at arbejde med det. Det er bedre at et projekt har en UX Advocate, end slet ingen som tager sig af disse issues.

Er du aktiv i et projekt, kan du blive dit projekts UX Advocate. Eller du kan finde et projekt, du gerne vil involvere dig her, og snakke med maintaineren om at udfylde UX rollen og tage imod indkommende UX issues.

Et par spørgsmål:

Tager Linux, og det generelle open source miljø, ikke alt alt alt for let på det? Altså User Experience?
Er vi ikke teknisk på højde med ikke-open source konkurrenter? Og kan vi derfor ikke begynde at prioritere user experience issues højere?
Måske pånær hardware-understøttelse, er det så ikke user experience, Linux fejler allermest på?

O-Biz Ubuntu shop

Min virksomhed, O-Biz ApS, som beskæftiger sig med Ubuntu, har netop åbnet sin egen Ubuntu shop.

Og mens visse ting i shoppen blot er vores egne ydelser, vi har har flyttet over i den, så er der en god bunke nyheder, herunder:

Originale Ubuntu CD’ere

O-Biz er udover at være Ubuntu/Canonical partner også officiel CD distributør. Det betyder, at man kan bestille originale Ubuntu CD’ere via vores shop, hvis man ikke vil downloade og brænde selv.

Stykprisen er lidt højere end på ubuntu.com, men til gengæld er fragtprisen lavere og leveringstiden hurtigere, når de nu skal sendes fra Danmark i stedet.

Køb en original Ubuntu CD her.

Netbook med Ubuntu præinstalleret

Er man på udkig efter en netbook, som ‘bare virker’ med Ubuntu, og man ikke selv vil bruge tid på installation, opsætning, konfiguration, kan man købe en MSI Wind U135 10″ netbook i shoppen.

O-Biz har lavet og leveret en Ubuntu OEM installation til Linuxshoppen.dk, som ønskede en Ubuntu-maskine. O-Biz ApS har tilpasset Ubuntu, så alt virker med netbank, DR, Flash, Java mm, og er klar til brug.

For kun 699,- mere får du den med en 32 GB SSD disk, og dermed får en vanvittig hurtig computer.

De kan selvfølgelig købes i vores shop: MSI Wind U135 og med SSD her

Sheevaplug

Der er også mulighed for at købe andet spændende udstyr, som kører Ubuntu.

Sheevaplug er en lille plug computer, som næsten intet strøm bruger, og som er perfekt som server til netværksbaserede services.

Se vores Sheevaplug m. Ubuntu her.

Andet

Shoppen er nystartet, og vi mangler fortsat at finpudse på nogle ting.

Men der vil løbende komme nye produkter på shoppen, og vi har et par spændende sager parat indenfor kort, som vil interessere mange. Ønsker du at blive opdateret på nye produkter, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

En LUG er død

I går var jeg et smut hos Open Space Aarhus sammen med andre Ubuntu-folk og folk fra Hackårhus m.fl. De nye lokaler trænger til meget arbejde, og vi fik præsenteret hvad der kan blive Open Space Aarhus’s logo og identitet.

Helle Pedersen, som er formand for Open Space Aarhus, har ligeledes været bestyrelsesmedlem i Øjlug, Østjyllands Linux User Group, var også til stede, og kunne fortælle mig, at man på generalforsamlingen havde besluttet at nedlægge Øjlug.

Øjlug har ikke været aktiv længe, og det var da også kun en lille håndfuld personer, som var mødt op til generalforsamlingen.

Havde det ikke været for Øjlug, var jeg ikke begyndt at bruge Ubuntu i 2005, men havde sikkert stædigt valgt Fedora eller Mandrake, som på det tidspunkt virkede bedre i mine øjne. Så Øjlug har absolut haft sin plads i Århus, og mit eget liv ville sikkert have set anderledes ud, og ville sikkert ikke drive en Ubuntu virksomhed.

Men man kan ikke komme udenom, at der ikke har været nogen aktivitet meget længe, og at fortsætte et år mere ville mest af alt have karakter af kunstig åndedræt.

Så hvad nu?

Jeg har heller ikke selv været aktiv i Øjlug de sidste 2 år, og jeg orker heller ikke at bruge mine kræfter på en forening, som kører på så lavt blus. Så et eller andet sted synes jeg faktisk, at Øjlugs død faktisk kan være godt for noget.

For i Open Space Aarhus er vi nemlig en organisation, som arbejder på tværs af open source/free software/åben teknologi grupper. Fra Ubuntu Danmark (Århus), til HackÅrhus, til Seniorer Uden Grænser og mange flere grupper som helt sikkert vil komme til.

I Open Space Aarhus er der masser af energi og aktivitet, og ønsker man at holde et foredrag om et emne, er der ikke langt fra tanke til handling, fordi lokalerne allerede er der, og fordi der er en stor medlemsbase, man kan profilere arrangementet overfor. En medlemsbase der kun består af folk med interesse i det åbne.

Jeg er sikker på, at vi fremover vil se mange flere Linux-aktiviteter i Århus, end vi gjorde før. Jeg er overbevist om, at personer som ønsker at lægge kræfter i Linux-aktiviteter, vil finde det væsentligt mere attraktivt nu i et energisk og aktivt Open Space Aarhus regi, end før med en halv-død forening hvor alting er op ad bakke, og man stort set er alene om det hele.

Fx kan man forvente ugentlige Ubuntu-aktiviteter fra september.

Gamle Øjlug medlemmer

Gamle Øjlug-medlemmer: Meld jer ind i Open Space Aarhus – Tilmelding

Efter sommerferien når lokalerne for alvor kan tages i brug, vil der med sikkerhed komme en del Ubuntu-aktiviteter, men ønsker aktiviteter om andre Linux-distributioner, vil det være let at få op at stå i Open Space Aarhus.

I går var vi 20-30 personer samlet i lokalerne, uden at der var aktiviteter som sådan på programmet. Det bliver med sikkerhed et nyt fællessted i Århus for alle med interesse i Open Source og Åben teknologi, så tag og vær med allerede nu, og deltag i community’et.

Open Source i Århus samles nu i OSAA

I Århus har en ny forening set lyset: Open Space Aarhus eller OSAA

http://osaa.dk

OSAA samler personer, grupper og foreninger i Århus, som interesserer sig for open source og åben teknologi. Det er et initiativ, der er skabt da Ubuntu Danmark i Århus, det nye hackerspace HackAarhus og et par bestyrelsesmedlemmer i det inaktive Øjlug kunne se en fordel i at man slå folderne sammen i en fælles forening, som kunne drive lokaler for medlemmerne.

Open Space Aarhus er derfor en forening med lokaler, som dets medlemmer frit kan booke og benytte efter behov. Medlemskab er personligt, og alle fuldgyldige medlemmer får nøglekort til lokalerne, som de kan frit kan benytte.

Der findes to medlemskaber: Et fuldgyldigt medlemsskab som koster 150,-/mdr, og som giver ret til at booke lokaler. Og et gratis medlemsskab hvor man viser sin støtte til foreningen, og hvor man bliver modtager af nyhedsbrevet.

BLIV MEDLEM

Sponsorer

På kun nogle få uger uden de store armbevægelser fik vi mere end 40 fuldgyldige medlemmer, som betaler 150,-/mdr, og flere er på vej.

Huslejen betales af medlemskontingentet, og derfor er det meget afgørende, at vi får betalende medlemmer. Og gerne mange flere end det nødvendige antal, så vi får en fornuftig buffer og eventuelt lidt til forbedringer af lokalerne og faciliteterne.

Men vi søger også sponsorer. Der er naturligvis en del startomkostninger forbundet med sådan en forening, og en række ønsker til faciliteterne, og derfor er det et ønske, at virksomheder med interesse i open source og åben teknologi støtter initiativet.

Ønsker jeres virksomhed at støtte initiativet samt profilere jer overfor OSAAs medlemmer, så kontakt mig gerne for et sponsorat. Der er plads til logo og lidt tekst om virksomheden på www.osaa.dk.

Open Source grupper

OSAA vil gerne være en paraplyorganisation, som driver lokaler for dets medlemmer, og det betyder, at hvis du har er med i en open source gruppe eller forening, så vil OSAA være et godt sted for jer.

Har i idag en forening, kan i fortsat beholde den. Medlemsskab af OSAA er personligt, så hvis i nogle af jeres medlemmer melder sig ind i OSAA, får i nøglekort og mulighed for at benytte lokalerne til foredrag, møder og meget andet.

Er i bare en uformel gruppe, som mødes til et foredrag/oplæg eller møde i ny og næ, vil OSAA være et godt sted for jer, hvor i er sammen med ligesindede, og hvor i måske kan trække flere mennesker til jeres gruppe via OSAAs andre grupper.

Som virksomhed kan man også benytte lokalerne. Er i nogle stykker fra virksomheden, som melder sig personligt ind foreningen, er der ikke noget til hinder for, at i kan benytte vores lokaler til fx foredrag eller workshop om et open source relateret emne. Så længe åben teknologi er omdrejningspunktet.

Synergi

Med OSAA håber vi selvfølgelig på en masse synergieffekt. Når vi forskellige grupper er samme sted, kan det betyde en større udveksling af energi, ideer, viden, arbejdskraft, og det betyder forhåbentligt, at vi alle bliver stærkere.

Som ny open source gruppe i Århus, behøver man heller ikke længere at danne en forening, og bruge sine begrænsede kræfter på generalforsamling, bestyrelsesmøder og alt det andet. Man bliver bare en ‘gruppe’ i OSAA.

Vores lokaler

Vi har fået lokaler på Bryggervej 30, 8240 Århus N.

Det er nogle lokaler, som skal sættes i stand, og det er vi netop begyndt på, samt sørge for sikkerhed på stedet og alt det andet praktiske. Forhåbentligt kan vi meget snart tage dem i brug til arrangementer, foredrag og selvfølgelig HackÅrhus’s hacking af hardware.

Er du interesseret i foreningen, så kom gerne hver tirsdag kl. 17, hvor i hvert fald HackÅrhus og Ubuntu gruppen er i lokalerne, og hjælp os med at give en hånd. Kom også gerne hvis du bare gerne vil se, hvor vi holder til, høre mere om OSAA eller bare for at se hvem vi er

http://osaa.dk/bliv-medlem/

Open Space Aarhus – nyt hackerspace i Århus

Man vil have bemærket, at de tilbagevendende Ubuntu-arrangementer i Århus har ligget lidt stille det sidste stykke tid. Det er ikke, fordi vi har opgivet initiativet, men fordi vi har afventet, hvad der skete omkring planerne om at gå sammen med Hack Aarhus og finde nogle faste lokaler til formålet, som vi tidligere har skrevet om.

Vi kan nu berette, at der er kommet et resultat, og det er over al forventning:

Open Space Aarhus er navnet på et nyt hackerspace, “polyteknisk være- og værksted” eller hvad man nu vil, som meget snart vil åbne i en tidligere kantine i en af Århus Købmandsskoles tidligere bygninger på Bryggervej 30 i Risskov. Lokalerne er på 300 m² og gode faciliteter til både hardware- og software-hacking.

OSAA er en forening, hvis formål ifølge vedtægterne er at

… understøtte muligheden for selv at deltage i udviklingen af den teknologi, der definerer vores hverdag.

Foreningens formål varetages ved at drive et fysisk rum med dertilhørende faciliteter, hvor alle med interesse for fri og åben teknologi kan mødes for at dyrke denne passion.

Man kan melde sig ind og støtte den gode sag – man kan blive støttemedlem ganske gratis, og for 150 kroner pr. måned kan man blive fuldt medlem med egen nøgle til lokalerne og adgang 24/7.

Ubuntu Community Day vil fra nu af henlægge alle sine aktiviteter i Open Space Aarhus’ lokaler på Bryggervej, og vi håber, at andre grupper i Århus med interesse for fri software vil gøre det samme. Lokalerne på Bryggervej åbner snarest. Du kan se lokalerne på vidoen herunder:

Flere detaljer følger – indtil videre kan du læse mere i OSAAs nyeste nyhedsbrev, og husk så at melde dig ind, hvis det vækker din interesse. Vi håber snart at kunne byde velkommen til den første Ubuntu Community Day på de nye, faste lokaler på Bryggervej 30.

Se også:

Carsten Agger

Open Space Aarhus - nyt hackerspace i Århus

Man vil have bemærket, at de tilbagevendende Ubuntu-arrangementer, som vi tidligere har annonceret bl.a. på Hovedbiblioteket i Århus - Ubuntu Community Day - har ligget lidt stille det sidste stykke tid. Det er ikke, fordi vi har opgivet initiativet, men fordi vi har afventet, hvad der skete omkring planerne om at gå sammen med Hack Aarhus og finde nogle faste lokaler til formålet, som vi tidligere har skrevet om.

Vi kan nu berette, at der er kommet et resultat, og det er over al forventning:

Open Space Aarhus er navnet på et nyt hackerspace, "polyteknisk være- og værksted" eller hvad man nu vil, som meget snart vil åbne i en tidligere kantine i en af Århus Købmandsskoles tidligere bygninger på Bryggervej 30 i Risskov. Lokalerne er på 260 m² og med gode faciliteter til både hardware- og software-hacking.

OSAA er en forening, hvis formål ifølge vedtægterne er at

... understøtte muligheden for selv at deltage i udviklingen af den teknologi, der definerer vores hverdag.

Foreningens formål varetages ved at drive et fysisk rum med dertilhørende faciliteter, hvor alle med interesse for fri og åben teknologi kan mødes for at dyrke denne passion.

Man kan melde sig ind og støtte den gode sag. Det er ganske gratis at blive støttemedlem, og for 150 kroner pr. måned kan man blive fuldt medlem med egen nøgle til lokalerne og adgang 24/7.

Ubuntu Community Day vil fra nu af henlægge alle sine aktiviteter til Open Space Aarhus' lokaler på Bryggervej, og vi håber, at andre grupper i Århus med interesse for fri software vil gøre det samme. Lokalerne på Bryggervej åbner snarest. Der skal laves en hel del, før de er klar, men du kan få et indtryk på videoen herunder:

Flere detaljer følger - indtil videre kan du læse mere i OSAAs nyeste nyhedsbrev, og husk så at melde dig ind, hvis det vækker din interesse. Vi håber snart at kunne byde velkommen til den første Ubuntu Community Day på de nye, faste lokaler på Bryggervej 30.

Se også:

Martin Pihl

Ubuntu 10.10 release dato- svaret er 42

Det er kun 3 uger siden, at Ubuntu 10.04 blev udgivet og fik suveræne anmeldelser over hele linjen. Den blevet udgivet på nøjagtig samme dag som alle sine forgængere siden 2006: Den sidste torsdag i april måned.

Efterårs-releaset udkommer ligeledes traditionelt den sidste torsdag i måneden. Men til Ubuntu 10.10, eller Maverick Meerkat som den også kaldes, skubbes release-datoen næsten 3 uger frem, så datoen bliver 10. oktober 2010.

Og hvorfor det?

Jo, mens alle aktive Ubuntu-bidragsydere gør en stor indsats for at gøre Ubuntu mere tiltrækkende overfor almindelige brugere, så skal vi jo også have det sjovt

Og det har vi på den nørdede måde med release datoer og release navne. For den 10.oktober er ikke bare en hvilket som helst dato. Omskrevet til rene tal bliver datoen 10.10.10, altså den 10. dag i den 10. måned i år 10 i århundredet.

Dataloger kender muligvis tallet 101010. Det er nemlig det binær for tallet 42.

Og 42 er som bekendt svaret på Livet, Universet og Alting.

Ved du ikke hvad jeg snakker om? Tag og læs den fantastiske bog Hitchhikers Guide to the Galaxy, som er et must-read for enhver som tilnærmelsesvis vil kalde sig nørd, og for folk som bare vil læse en vanvittig (underholdende) fortælling.

Så hvad gør man ikke for at være svaret på livet, universet og alting. Men der skal jo også være lidt humor i det hele

Fri software - filosofi og baggrund

Om hvorfor fri software er vigtigt, og hvorfor et skifte til et Linux-baseret system som Ubuntu kan være et godt første skridt i den retning.

Det er almindeligt kendt, at monopoler er skadelige for både innovation og kvalitet, for ikke at tale om den ubehagelige virkning på forbrugernes pengepung. Hvorfor tolererer vi så, at det område, hvor vi i øjeblikket ser den allerstørste innovation, og som er ved at blive det vigtigste element i samfundets infrastruktur, domineres af én eneste virksomhed?

Jeg taler selvfølgelig om computere og om Microsoft og deres styresystem Windows' fuldstændige monopol på markedet for personlige computere. At købe en computer er i alt væsentligt det samme som at købe en computer med Windows. Hvis man går ned i forretningen og spørger, hvor meget billigere man kan få computeren uden Windows, vil man som regel få det svar, at man ikke sælger computere uden styresystem. Beder man om at få en med et andet styresystem end Windows, kigger ekspedienten på én med et tomt blik (med mindre man da har tænkt sig at købe en Mac). Men betaler altså pænt prisen for computeren plus en 7-800 kroner i overpris for det Windows-system, som man ikke kan slippe for. Til gengæld får man en computer med et system, der som regel virker, men er sårbart for virus- og spyware-angreb.

Vil man også bruge computeren til andet end at surfe på nettet og blive inficeret med malware skal man ud at købe programmer, som regel i dyre domme. Microsoft og forhandleren anbefaler næsten altid, at man køber Microsoft Office, som koster 1500-5500 kroner afhængigt af versionen. Har man også brug for billedbehandling, desktop publishing, antivirusprogrammer og multimedieværktøjer, kan vi nemt lægge 5-15.000 kroner oven i computerens pris.

Det paradoksale ved Windows' allestedsnærværende dominans er, at den er fuldstændig unødvendig. Der findes gratis alternativer, som tilbyder helt den samme kvalitet og brugervenlighed. For at det ikke skal være løgn er disse alternativer til Windows også så sikre mod angreb fra virus, spyware og anden malware, at det ikke engang er nødvendigt at installere antivirus på dem. De fleste af disse gratis alternativer leveres med en komplet suite af programmer, som det ville koste mange tusind kroner at erhverve på "kommercielle" vilkår: Officepakke, billedbehandling, Internet inkl. email, chat og IP-telefoni, og mulighed for at installere meget mere ganske gratis.

"Flagskibet" blandt disse alternativer er i øjeblikket Ubuntu, der 29. april udkom med sin nyeste udgave, version 10.04. Men hvordan kan et system som Ubuntu både være gratis, indeholde professionelle programmer, som det ville koste mange penge at købe fra Microsoft og samtidig tilsyneladende være bedre, i hvert fald hvad sikkerheden angår?

En væsentlig del af forklaringen er, at Ubuntu er fri software.

Fri software - hvad og hvorfor

Bevægelsen for fri software blev stiftet i 1984 af den legendariske programmør og aktivist Richard Stallman. Det skete i protest mod den stigende kommercialisering af markedet for programmer og den hermed forbundne hemmeligholdelse af programmernes indre struktur, den såkaldte kildekode. Problemet med hemmeligholdelsen af kildekoden er, at man beder brugeren om at afvikle et program på sin computer uden at have nogen reel mulighed for at vide eller kontrollere, hvad det gør. Dette opfattes af mange mennesker som en ubehagelig restriktion, der giver programmets producent en uforholdsmæssigt stor magt over brugeren.

Bevægelsen begyndte derfor med at definere fire grundlæggende friheder, der skulle sikre brugeren den fulde kontrol over de programmer, han eller hun vælger at afvikle på sin egen maskine. For at et program kan regnes for "fri software" skal brugeren til hver en tid have ret til at

Køre programmet, med et hvilket som helst formål
Undersøge programmet og tilpasse det til sine egne behov
Videregive programmet til andre, så man kan dele det med sine venner
Rette og forbedre programmet og videregive den ændrede version, så andre også kan have glæde af ens rettelser.

Denne definition er udviklet af Richard Stallman i samarbejde med Free Software Foundation, som er bevægelsens vigtigste talerør i USA.

Et program, der opfylder disse betingelser, erhverver sig altså herved ret til at betegnes som fri software. For at kunne undersøge, hvordan et program virker og indlægge sine egne ændringer, er man nødt til at have adgang til programmets kildekode. Det betyder, at al fri software af nødvendighed også er open source. Fri software udmærker sig frem for de kommercielt tilgængelige, såkaldt proprietære programmer ved at give brugeren den ultimative kontrol over, hvad der sker på hans computer. Skulle programmet gøre noget, som brugeren ikke bryder sig om (det kunne for eksempel være at sende oplysninger om brugeren tilbage til producenten, eller det kunne være noget så banalt som at have en fejl, der får systemet til at gå ned en gang i mellem), står det ham frit for at ændre det og give sine ændringer videre til andre.

Ikke-tekniske læsere vil måske her indvende, at man ikke kan stille meget op med en sådan "ret", hvis man ikke har hverken forudsætninger for eller lyst til at pille ved så vitale dele. Denne indvending bliver mindre oplagt, hvis man i stedet for at tænke på brugere som enkelte individer tænker på dem som organisationer. Hvis skolevæsnet i Hanstholm kommune køber et skemalægningsprogram hos en lokal producent, der senere går neden om og hjem, hvad gør de så, den dag programmet viser sig at indeholde en alvorlig sikkerhedsbrist? Hvis programmet er købt på almindelige kommercielle vilkår, er der ikke noget at stille op - de må finde sig i fejlen eller købe et nyt system, med de udgifter til installation og uddannelse af brugere, der altid følger med en sådan anskaffelse. Hvis det derimod er fri software, kan man ansætte nogle programmører til at finde fejlen eller gennemføre de ændringer, der er brug for.

Kravet om, at brugeren skal have adgang til at undersøge kildekoden er altså ikke spor overflødigt. Hvis vi køber en bil eller en motorcykel, forventer vi også at have ret til at skille den ad for at reparere den - selv om de fleste af os nok ikke ville vide, hvordan vi skulle bære os ad. Hvis vi fik bilen leveret med motorhjelmen svejset fast og besked om, at det er ulovligt at forsøge på at åbne den, ville vi nok undre os og protestere. Ikke desto mindre er det de betingelser, som Windows og de fleste andre kommercielle programmer leveres under.

Det meste fri software leveres derimod under betingelser, der svarer til den berømte "GNU General Public License" eller GPL. At et program er leveret under GPL betyder kort sagt, at brugeren har de fire friheder, der indgår i den officielle definition af fri software - og at eventuelle ændringer i eller udbygninger af programmet skal gives videre under de samme betingelser.

At fri software er fri, er ikke ensbetydende med, at det altid er gratis. Jeg kan for eksempel bestille et program eller en programændring hos en producent og som en del af kontrakten betinge mig, at programmet leveres som fri software, for eksempel under GPL. Selv om programmet ikke er gratis at fremstille, vil dets pris dog have en tendens til meget hurtigt at falde til nul, efterhånden som det bliver mere og mere populært, eftersom alle brugere har lov til at give det videre uden at tage nogen penge for det. Fri software under GPL kommer derfor til at udgøre en fælles pulje af fri software, der gratis kan anskaffes og videregives; en fælles pulje til gavn for alle, der ønsker at benytte sig af programmerne i den.

Anvendelsesområder

Ved almindelig proprietær software indgår nogle ubehagelige begrænsninger i forbrugerens rettigheder, som vi næppe ville acceptere ved andre typer produkter. For det meste software, som er købt under almindelige kommercielle vilkår gælder der nemlig, at

brugeren ikke ved, hvad hans computer gør og har ikke ret til at få det at vide.
brugeren ikke selv bestemmer, hvad hans computer gør og ikke gør
brugeren eller brugerens organisation (og det kunne for eksempel være den danske stat) ikke selv kan rette fejl i programmet, men er afhængig af producentens nåde og barmhjertighed
brugeren ikke kan videregive programmet til andre uden producentens samtykke, evt. fulgt op af yderligere betaling.

I lyset af disse begrænsninger af brugerens rettigheder ved proprietær software har fri software-bevægelsen længe argumenteret for, at fri software bør bruges overalt. Dette er især vigtigt, når vi taler om undervisningssystemet og når vi taler om den offentlige administration i alle sammenhænge, der vedrører forholdet til borgerne.

I undervisningssystemet gælder ikke mindst, at hemmeligholdelsen af programmernes virkemåde strider mod det ideal om åbenhed og den opfordring til at udforske omverdenen og opdage nyt, som vi har brug for i et åbent, videnskabeligt baseret uddannelsessystem. En anden fordel er, at fri software opfordrer til deling: Børnene kan uden videre tage de programmer, de bruger i skolen, med hjem - uden udgifter til licenser og uden nogen som helst tale eller forestilling om "piratkopiering". Oven i disse fordele er det næsten det mindste, at der er store mængder af penge at spare - men det er der. Så snart et program er til rådighed som fri software, er det ganske gratis at bruge og videregive. Dette betyder, at vores hårdt nedskæringsramte uddannelsesinstitutioner kan spare millioner og atter millioner af kroner til software-licenser. Skal vi lære vore børn, at den daglige infrastruktur er åben og kan undersøges, deles og stilles spørgsmål til præcis som viden, der kan læses i bøger - eller skal vi lære dem, at den er dyr, lukket, hemmelig og koster mange penge?

Inden for det offentlige er der det vigtige aspekt, at samfundets infrastruktur ikke bør afhænge af enkelte, private leverandører. Hvad nu, hvis der viser sig en fejl i et meget vigtigt program, og leverandøren ikke kan eller vil rette fejlen? Som gammel rotte i softwarebranchen kan jeg fortælle, at nuværende kunders vigtige forepørgsler ikke vægtes lige så højt som potentielle kunders. Hvis man er en lille kunde, som pludselig ikke kan udskrive lønsedler eller udsende regninger på grund af en fejl i ens bogholderiprogram og leverandøren netop nu sætter alle sejl til for at kapre en vigtig kunde, ja så har man et problem. Nok så vigtigt er spørgsmålet om demokratisk indsigt: Som borgere bør vi have ret til at kende og forstå samfundets infrastruktur. Ligesom vi har aktindsigt i alle de love og administrative arbejdsgange og beslutninger, som påvirker vores liv, må vi også forlange aktindsigt i de computerprogrammer, der understøtter og implementerer disse arbejdsgange. Alt andet svarer til at hemmeligholde en del af samfundets infrastruktur for borgerne, og selv om dette nok kunne være fristende for en diktaturstat, er det uantageligt i et demokrati. Leverandøruafhængighed, åben infrastruktur, demokratisk indsigt - igen er det næsten det mindste af det hele, at der er penge at spare. Men det er der. Det franske gendarmeri sparede for eksempel 50 millioner euro bare på at flytte 90.000 brugere fra Microsoft Windows til Ubuntu.

Konklusionen ligger lige for: Et frit samfund er et samfund med en åben infrastruktur, som borgeren har ret til at kende og forstå. Hvis selv den mest elementære, elektroniske infrastruktur - web-browsere, tekstbehandling, billedbehandling og kommunikation - er omgærdet af hemmeligholdelse og privatisering, repræsenterer det en indhegning af brugeren, som er en større trussel, jo mere elektronisk samfundet bliver. Fri software er ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at vi kan beholde et frit og åbent samfund i den elektroniske tidsalder, men på længere sigt er det en nødvendig forudsætning. Microsofts vision om en verden, hvor hver eneste hjem er forsynet med en PC med Microsoftprodukter, som brugerne ikke må pille i eller dele med deres venner uden at betale en gang til, er i sidste ende en vison om et teknokratisk diktatur, hvor den enkelte borger er umyndiggjort i sin interaktion med omverdenen.

Ubuntu og fri software

Ubuntu er et fuldstændigt, Linux-baseret styresystem, som det står enhver frit for at downloade og installere. Standardversionen installeres med en komplet kontor-suite (OpenOffice), Internet-programmer, videoredigering (PiTiVi) og en række multimedieværktøjer.

Herudover er det via et indbygget "Software Center"-funktionalitet muligt at downloade og installere mere end 20.000 programpakker, der udgør en fuldstændig, professionel IT-infrastruktur: Programmeringsværktøjer, webservere, databaser, applikationsservere, hjemmesidesystemer, grafiske programmer og meget mere, det meste i top-professionel kvalitet og alt sammen ganske gratis. Systemet kan uden videre bruges til at køre en web- eller databaseserver, men det kan også og ikke mindst bringes til at køre upåklageligt på en genbrugscomputer med helt ned til 128 megabyte RAM. Hvor det tidligere krævede en højere datalogisk eksamen så meget som at overveje at installere et Linux-system på sin computer, er det i dag både hurtigere og lettere at installere Ubuntu, end det er at installere en af de mange Windows-varianter. I den forstand er Ubuntu det ultimative, "forbrugerrettede" frie software-projekt: Nørderne kan pille og ændre præcis så meget, som de altid har kunnet, men du kan selv finde ud af at sætte det op, og din bedstemor kan finde ud af at bruge det. Og så er det gratis.

Ubuntus filosofi bygger med andre ord på fri software - og lidt til. For helt at forstå dette, er vi nødt til at se lidt på projektets historie. Ubuntu-projektet blev grundlagt i 2004 af den sydafrikanske milliardær, iværksætter og filantrop Mark Shuttleworth (f. 1975). Shuttleworth stiftede under sine studier sikkerhedsfirmaet Thawte, som det i 1999 lykkedes ham at sælge til den amerikanske gigant Verisign for 525 millioner dollars. Efter at det i 2002 lykkedes ham at realisere en drengedrøm om at blive den første afrikaner i rummet, besluttede han at bruge sin formue på at forbedre det sydafrikanske undervisningssystem.

Shuttleworths almennyttige fond The Shuttleworth Foundation grundlagde derfor i 2002 TuxLabs, en organisation, der indsamler brugte computere og genbruger dem i computerrum til sydafrikanske skoler, som de leverer med masser af fri software skræddersyet til undervisningsbrug. Organisationen har i dag leveret TuxLabs til mere end 130 skoler i hele Sydafrika. Shuttleworth er interesseret i alle initiativer, der kan støtte uddannelsessystemet i Afrika. I sidste ende er målet at løfte Afrika og andre dele af den 3. verden op på samme niveau som resten af verden gennem uddannelse og billig teknologi. Eftersom fri software udgør en fælles pulje til fri afbenyttelse for alle mennesker i hele verden, må det nødvendigvis have en vigtig rolle at spille, når vi taler om at forbedre de fattige landes vilkår gennem udbredelse af billig teknologi.

Punkt 1 i Ubuntu-projektets officielle målsætning er derfor, at "enhver computer-bruger skal være fri til at downloade, køre, videregive, undersøge, dele, ændre og forbedre deres software med et hvilket som helst formål, og uden at betale for det." Dette betyder, at Ubuntu som fri software kommer til at bidrage til en økonomisk demokratisering af informationssamfundet: Hvis en standard-PC som minimum koster hundrede dollars for et eksemplar af Windows og to hundrede mere for en Office-pakke og andre nødvendige programmer, repræsenterer det en økonomisk afsats, som almindelige mennesker får særdeles svært ved at nå i områder, hvor gennemsnitsindkomsten ligger under de tusind dollars om året. Derimod kan alle med en Internetforbindelse, en genbrugscomputer og en letvægtsudgave af Ubunu være hundrede procent "med" som fuldgyldige medlemmer af informationssamfundet med adgang til nye, professionelle værktøjer: Tekstbehandling, kommunikation, multimedieproduktion, systemudvikling.

Med Ubuntu har et opstartsfirma i et slumkvarter i Mumbai eller Johannesburg gratis og legal adgang til en teknisk infrastruktur, som før "open source"-revolutionen let kunne have kostet tusinder eller hundredetusinder af kroner.

Ubuntu - fri software som folkelig bevægelse

Hvordan kan det hænge sammen økonomisk, hvis systemet er gratis? Svaret er: Gennem investeringer og frivilligt arbejde, en produktiv blanding af økonomisk risikovilje, privat initiativ og idealisme. Systemet sponsoreres af Mark Shuttleworths firma Canonical, der forsøger at tjene penge på ekstraydelser og indgår særaftaler med firmaer og private, der vil have professionel hjælp til den daglige drift af deres Ubuntu-systemer. Selve udviklingen drives af tusindvis af frivillige, der bidrager med alt fra fejlretning, grafik, dokumentation og oversættelse til avanceret programmering i selve systemets kerne. Systemet bygger i høj grad på de projekter, hvis programmer man helt i den frie softwares ånd gavmildt inkluderer - blandt andet kontorpakken OpenOffice.org og Internet-browseren Firefox og billedbehandlingsprogrammet GIMP.

Ubuntu-projektets frivillige er organiseret i en global, demokratisk struktur baseret på anerkendelse af folks arbejde: Alle, der gør en indsats for at bringe projektet fremad, kan blive anerkendt som "medlemmer" og får dermed stemmeret til det såkaldte "råd" eller "Community Council", der tager alle væsentlige beslutninger om projektets fremtid. Det eneste udemokratiske ved denne struktur er, at Mark Shuttleworth som grundlægger og sponsor er sikret en fast plads i rådet. Strukturen lægger op til, at enhver bruger i princippet opfattes som en deltager i projektet og opfordres til at give en hånd med, måske ikke med at programmere eller rette fejl, men gerne med at opdage og indberette fejl og hjælpe andre med de problemer, de falder over. Disse "frivillige" er ikke kun folk, der hjælper med systemet gratis og i deres fritid. Eftersom Ubuntu er fri software, står det enhver frit for at oprette et firma baseret på videresalg af systemet, og i et sådant firmas arbejde vil altid indgå en vis kommunikation med projektet som helhed om problemer, fejl, mangler og ønsker.

Med Ubuntu-projektet og dets infrastruktur af frivillige er visionen om et frit og gratis system for alle rykket et betydeligt stykke nærmere. Mark Shuttleworths position som filantrop og projektets afledte afhængighed af én enkelt donor er i den forstand et problem - demokratiseringen bør afhænge af selvorganisering nedefra og ikke af en enkelt filantrop, hvis den skal være bæredygtig.

Men eftersom Ubuntu er fri software, er det nok et overskueligt problem. En af projektets målsætninger er faktisk at blive bæredygtigt og uafhængigt af donationer, og det står enhver frit for at bruge en af de andre udmærkede GNU/Linux-distributioner i stedet. Men jeg anbefaler selv Ubuntu til alle, der ønsker at skifte til fri software, fordi dette system med dets meget klare fokus på brugeren lige nu er det, der fungerer mest i åbenhedens og den frie softwares ånd og samtidig rent faktisk er til at finde ud af for de fleste mennesker.

Power to the People - en vision for et demokratisk informationssamfund

Og det er en udvikling, som det er værd at holde øje med: Hvor alverdens organisationer og enkeltpersoner i den traditionelle software-økonomi må bruge tusinder eller hundredetusinder af kroner på professionelle værktøjer, før de kan komme i gang med at lave noget fornuftigt, stiller fri software sammen med Internettet i princippet den bedste software i alle kategorier til umiddelbar disposition for alle mennesker i hele verden. Når jeg skriver "i princippet" er det, fordi dette mål endnu ikke er nået: Mens et Ubuntu-system indeholder eller tillader gratis installation af nogle af de mest moderne og professionelle værktøjer inden for programmering, tekstbehandling og billed- og lydbehandling, lader udbuddet af fri software på andre områder - og her taler vi ikke mindst om multimedie- og især filmproduktion - stadig en del tilbage at ønske i sammenligning med de store kommercielle produkter. Sådanne områder er fokusområder for fri software-bevægelsen med Free Software Foundation i spidsen, og det er troligt, at denne mangel vil blive bragt i orden inden for en overskuelig årrække.

Fri software-bevægelsens målsætning er stadig, at enhver som ønsker det skal have adgang til fuldt professionelle programmer i alle kategorier som fri software, og Ubuntus målsætning er stadig, at alle mennesker med en computer skal have gratis adgang til den bedste software i alle kategorier - over internettet eller off-line, hvis man er praktisk eller økonomisk afskåret fra Internettet. Et af Mark Shuttleworths første projekter var de såkaldte freedom toasters, automater, der er tilsluttet en computer, hvor enhver kan gå hen og downloade fri software eller musik og film i public domain og få det brændt på en medbragt CD. Det lyder måske ikke som det mest oplagte i et land som Danmark med en bredbåndsforbindelse i hvert hjem, men i Johannesburgs slum, hvor man nok kan trække strømkabler til blikskurene, men bredbåndsforbindelser ikke ligefrem hænger på træerne, kan det faktisk gøre en afgørende forskel.

Fri software kommer på denne måde til at udgør en fælled, en fælles pulje af hjælpeprogrammer, styresystemer og infrastruktur hvor alle mennesker i hele verden har lov til at "græsse". En gradvis overgang fra kommerciel til fri software kan derfor muliggøre en økonomisk demokratisering af videnssamfundet. Valget mellem fri og proprietær software bliver dermed dobbelt: På den ene side en lukket infrastruktur, der umyndiggør brugerne og fratager dem kontrollen med, hvad deres computer gør, og et lukket økonomisk system, hvor betalte "eksemplarer" af et program ikke må videregives, og hvor brugen af et program er begrænset til dem, der har betalt en ofte fyrstelig licens. På den anden side et alternativ, hvor alle brugere har lov til at undersøge og ændre de programmer, de bruger, og hvor alle har fri og gratis adgang til de værktøjer, de skal bruge.

Hvis vi kan nøjes med et lukket samfund, hvor deltagelse i vidensøkonomien er forbeholdt de få, skal vi bare blive ved med at satse på den kommercielle forretningsmodel, og vi skal som forbrugere blive ved med at insistere på Windows og Photoshop og alle de andre "kendte" programmer fra de store producenter. Hvis vi omvendt gerne vil have et åbent og demokratisk samfund, hvor også folk uden penge til dyre programmer og nye computere kan være "med", er det bedre at satse på fri software, hvor vi kan.

Jeg vil derfor slutte af med at opfordre læseren til at give det en chance: Gå ind på www.ubuntu.com, download den nyeste version af Ubuntu, brænd den til en CD og prøv systemet - eller få en CD tilsendt gratis med posten, hvis du ikke har tålmodighed til at brænde selv. Eller prøv et af de mange andre gode Linux-systemer, der er i omløb. Det er nu, vi har chancen for at afgøre, hvor IT-samfundet skal føre os hen - om vi ønsker et åbent samfund med lige muligheder for alle, eller vi ønsker at fortsætte med at lade de store firmaer tage beslutningerne og holde de fattige ude.

Ønsker vi at bevare et frit og åbent samfund, gør vi klogt i at få fri software ind, hvor det kan lade sig gøre - ikke mindst på vore egne maskiner, i den offentlige administration og i undervisningssystemet. Og med Ubuntu-projektet begynder det for alvor at kunne lade sig gøre.

En lidt kortere udgave af denne artikel blev tidligere bragt bl.a. på Faklen.dk.

Links om fri software:

Free Software Foundation
Free Software Foundation Europe
GNU-projektet
GNU-projektets filosofi - essays om ideerne bag fri software
Anarchism Triumphant: Free Software and the Death of Copyright - et essay af Eben Moglen, bevægelsens juridiske bagmand
Free as in Freedom - underholdende og oplysende biografi af Richard Stallman
Free Software, Free Society - Richard Stallmans bog om fri software
dyne.org digital foundry - græsrodsbevægelse baseret på fri software
gNewSense, projekt til skabelse af en 100% fri udgave af GNU/Linux

Tidligere på Modspil.dk:

Martin Pihl

Ubuntu i Harddisken på P1

I sidste uge var jeg en tur i København, som stod i Ubuntus tegn. Op kl. 5.30 og hjemme igen før ventet omkring midnat. Den stod nemlig på møde med O-Biz’s nye bestyrelse, som er et par vanvittig kompetente og inspirerende folk, som skal hjælpe med at løfte O-Biz’s Ubuntu-ydelser til nye højder. Inden længe vil jeg fortælle mere om dette.

Men derudover var jeg også et smut forbi DR-byen, hvor Anders Høgh Nissen fra Harddisken på P1 lavede et interview med mig om den nye Ubuntu 10.04.

Jeg viste Anders den nye Ubuntu, og selvom det godt nok var dagen før det endelige release, så ville der næppe komme så store ændringer, at vi ikke kunne præsentere den som den så ud.

Vi kom lidt i uventet tidspres, og derfor opgav vi den oprindelige plan, og resultatet blev som i kan høre på onsdag.

Det blev et ganske fint interview, og selvom man altid står med en følelse bagefter af, at man også gerne lige ville have nævnt dette og hint, så synes jeg nu, vi kom ganske fint omkring. I forhold til så mange andre interviews, hvor man skal være hurtig med sine replikker og har ganske lidt tid til at få et budskab ud, så er der anderledes mere tid til det i et program som Harddisken.

Jegt glæder mig selv til at høre den endelige redigerede version på onsdag.

Hvis man ikke kan høre det kl. 13 på onsdag, kan man efterfølgende downloade det eller abonnere på det som podcast: Link.

Læs mere på Harddiskens hjemmeside: http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/04/29/ubuntu-10-04-lucid-lynx-er-pa-gaden/

Sådan opgraderer du til Ubuntu 10.04

Torsdag den 29. april går det løs: Den nye Ubuntu 10.04 LTS udgives, og der vil blive opgraderet i massevis.

Har man allerede Ubuntu installeret, og vil ikke til at lave en frisk installation men nøjes med at opgradere den eksisterende, kan du læse her hvordan du opgraderer, og ikke mindst få et par tips til hvad du bør gøre i forbindelse med en opgradering og være opmærksom på.

Backup Backup Backup

Jeg skriver dette som det første punkt, fordi det er det vigtigste!

Selvom Ubuntu 10.04 er en forholdsvis konservativ og mere stabil udgave, fordi det er en LTS og kun udgives hvert andet år, så udfører Ubuntu opdateringer til nye versioner hvert halve år. Ubuntu er derfor rigtig “god” til opgraderinger, og i 99,9% af tilfældene sker der ikke noget ved at opgradere.

Men det KAN ske. Et eksempel kan være at din computer af en eller anden grund mister strømmen under selve opgraderingen. Så kan du være uheldig, at det er sket på et tidspunkt, hvor det var kritiske filer, som opgraderedes.

Sådan tager du en fuldstændig backup af Ubuntu

Gå ind i din hjemmemappe. Her trykker du på CTRL+H, og du vil efterfølgende se en masse nye mapper, som allesammen starter med et punktum i navnet (.). Fx en mappe som hedder .cache eller .evolution.

Dette er normalt skjulte filer, og i de mapper ligger alle indstillinger for de programmer du har installeret, samt mails til mailprogrammet eller favoritter til Firefox og så videre. Tag en kopi af alle mappe i hjemmemappen, eller blot de du ønsker backup af, og læg over på en anden harddisk.

Når du har foretaget opgraderingen, kan du lægge disse mapper og filer tilbage i din hjemmemappe, og du har nu alle de gamle dokumenter og filer, samt alle gamle indstillinger til programmerne. Du skal dog installere eventuelle programmer igen, som du havde installeret før. Kan du undgå det, så lad være med at kopiere flere skjulte mappe end højest nødvendigt, men det er ikke afgørende.

Så: Backup backup backup!

Tidspunkt for opgradering – vent lidt

Er du ligesom mig, kan du ikke vente med at opgradere. Men måske du bør overveje, om det absolut skal være i dagene efter udgivelsen, at du vil foretage opgraderingen. Og det er af to grunde:

Langsom opgradering

Det anslås, at Ubuntu bruges på cirka 12 mio. computere verden over. Og selvom det selvfølgelig langt fra er alle, som downloader og opgradere lige efter releaset, så er der stadigvæk mange mange tusinde, der ligesom mig ikke kan vente.

Du skal derfor regne med, at selvom der tages højde for dette, så vil belastningen på download-serverne mindst et par dage efter udgivelsen og måske en uge efter, være så høj at det kan tage mange timer at downloade opgraderings-pakkerne, der fylder knap 700 mb.

Børnesygdomme

Selvfølgelig er Ubuntu 10.04 LTS blevet testet. Og det af adskillige tusinde personer. Men der er stor forskel på at have testet Ubuntu på 10.000 maskiner, og så lægge Ubuntu ud på en million maskiner. Der kan (vil) ganske enkelt være ting eller fejl, som man ikke har opfanget i de forudgående test.

Du behøver til gengæld heller ikke vente mange måneder eller år på en SP1 eller SP2, som man typisk gør på Windows. Men vent eventuelt en uge. Så er du temmelig sikker på, at i hvert fald kritiske fejl er ryddet af vejen.

Ønsker du den mest stabile overgang som overhovedet muligt, og har du ikke travlt med at få de nye funktioner i 10.04 LTS, så tag og vent mindst en måned. Så har 10.04 helt sikkert overstået børnesygdommene.

Opgradering FØR udgivelsen

Skal du bruge Ubuntu 10.04 LTS hurtigst muligt, og er træt af, at det skal gå så langsomt i dagene efter selve udgivelse, kan du bruge dette lille fif:

I dagene FØR selve udgivelse (eller ugerne eller månederne) kan du opgradere til den “næsten” færdige udgivelsen (release candidate eller beta). Den er så tæt på at være den samme, som den der ugives den 29. april, at du formentlig ikke vil mærke forskel. Til gengæld får den meget hurtigt.

Når Ubuntu 10.04 så er udgivet, foretager du bare en ganske opdatering, som du plejer gennem opdateringshåndteringen, og det drejer sig formentlig om meget få pakker og megabytes. Vupti, så har du den endelige udgave, og du slipper for download-køen.

Du opdaterer til RC eller beta-udgaven ved at trykke ALT+F2 og skriver: update-manager -d

Og klikker herefter på Opgradér ved siden af “Ny Ubuntu-version “10.04 LTS” er tilgængelig”.

Husk backup!

Opgradering fra version x til x

Lige en hurtig indføring i Ubuntus versionnummer: Versionsnummeret stammer fra årstallet og måneden for udgivelsen. Den nye Ubuntu 10.04 heder 10.04, fordi den er udgivet i år 2010 måned 04, altså april. Ubuntu udgiver fast i april og oktober, og den foregående version hedder derfor Ubuntu 9.10. Den sidste LTS version kom for 2 år siden, som er intervallet for LTS-versioner, og den hed derfor Ubuntu 8.04.

Du kan se hvilken version du bruger ved at gå op i System > Om Ubuntu.

LTS-versioner opgraderes typisk fra LTS-version til LTS-version. Bruger du Ubuntu 8.04, og har slået LTS-opgradering til, vil du for første gang siden oktober 2008 mødes af beskeden om en ny tilgængelig Ubuntu-version. Den opgraderer du bare (husk backup).

Bruger du Ubuntu 9.10, altså den seneste Ubuntu, kan du også bare påbegynde en opgradering (husk backup) til Ubuntu 10.04 via opdateringshåndteringen.

Bruger du IKKE en LTS version, men heller ikke den seneste Ubuntu (9.10), stiller det sig lidt anderledes. Man kan nemlig ikke ’springe’ en opgradering over. Man kan springe fra LTS til LTS eller man skal springe fra halvårlig version til halvårlig version.

Bruger du eksempelvis version 9.04, skal du først opgradere til version 9.10 via opdateringshåndteringen, og derefter opgradere til version 10.04 via opdateringshåndteringen (husk backup).

Og så er det måske i virkeligheden nemmere bare at lave en frisk installation.

I gang med selve opgraderingen

Ubuntu kommer selv og fortæller dig, når der er nye udgave klar. Det gør den via opdateringshåndteringen, som du plejer at møde et par gange om ugen, når der er nye almindelige opdateringer.

Efter den 29. april vil du dog kunne se i øvre halvdel af vinduet i den, at den har fundet en ny version af Ubuntu, og ude i højre side tilbyde dig at opgradere til den. Husk backup inden du klikker her.

Efter du har klikket her, skrevet kodeord og bekræftet, går Ubuntu nu i gang med at downloade alle de nødvendige pakker online, og det drejer sig om cirka 700 mb. Når de downloadet og gjort klar, begynder Ubuntu selve opgraderingen.

Vær opmærksom på:

At strømmen til din computer ikke bare kan falde eller blive revet ud
At din bærbar ikke går i dvale ved inaktivitet
At du har backup af både Ubuntu og øvrige styresystemer på computeren.

Ubuntu vil spørge om et par ting undervejs. Eksempelvis vil den spørge om du vil beholde nuværende xxx-filer eller bruge de nye, og hvis du er i tvivl om, hvad de filer skal eller kan, vælger du bare at beholde de nuværende.

Når opgraderingen er færdig, vil du blive bedt om at genstarte computeren.

Hjælp og support

Gratis support

Jeg svarer gerne på spørgsmål på min blog, men har du brug for decideret hjælp og support, vil jeg anbefale dig de dygtige frivillige personer på Ubuntu Danmarks forum: www.ubuntudanmark.dk/forum

Ubuntu Danmark har endvidere en chat-kanal, hvor der sidder folk og hjælper. Husk at start alle spørgsmål med et spørgsmålstegn, så personerne derinde “vækkes” og opdager at nogen stiller et spørgsmål. Fx: “? Jeg vil gerne vide om xxx er en god idé”. www.ubuntudanmark.dk/chat

De er meget hurtige til at svare og hjælpe dig, og de står klar i forbindelse med den nye udgivelse. Husk dog, at det er frivillige personer, som bruger sin fritid på at hjælpe dig, og at det altså ikke er deres skyld, hvis noget ikke er gået, som det skulle

Det store internationale Ubuntu forum er også klar til at hjælpe. Sproget her er dog engelsk: www.ubuntuforums.org

Kommerciel support

Ønsker du at betale for support til Ubuntu eller til hjælp/rådgivning i forbindelse med opgradering, kan du henvende dig hos min virksomhed, O-Biz, som kan tilbyde ydelser til både Ubuntu desktop og Ubuntu Server: www.o-biz.dk

Supplér mig gerne i en kommentar, hvis jeg har glemt noget

Åbent brev fra European Cyber Criminals

Open Letter from European Cybercriminals

European Cybercriminals udtrykker deres glæde over planerne om at indføre et "børnepornofilter" på europæisk plan. Det er et slag for ligestillingen inden for forbryderverdenen - endelig får de europæiske cyberforbrydere lige så gode muligheder for at slippe godt fra deres onde gerninger som deres kolleger i den virkelige verden:

The European Cybercriminals Society (ECS) wishes to thank the European Commission for its recently published draft Directive on Child Exploitation.

We wish in particular to acknowledge the proposal on the blocking of child abuse websites. Generally, we find that cybercriminals are disadvantaged compared with criminals in the offline world, due to the ease of collection of evidence in computer networks. This measure takes an important first step in redressing this imbalance. The creation of “blocking” systems means that we can install automatic checking systems to inform us immediately when our sites have been “blocked,”showing us that our activities have been identified by law enforcement authorities. This will give us an essential early warning and the opportunity to move the site to another server or, indeed, another country. It will also reduce political pressure to take real actions against us.

Nonetheless, we draw the attention of the Commission to the fact that, wherever possible in the online environment, it has generally taken a “technology neutral” approach to regulation. While we are sure that the Commission and Member States will eventually expand the scope of these blocking measures, we feel that adopting a horizontal approach immediately is the only fair approach. For this reason, the ECS calls on the European Commission to introduce EU-wide blocking for all illegal sites at the earliest possible opportunity. It is clearly unfair for the cybercriminals providing access to intellectual property infringements or running financial fraud websites are not given the same advantages as those proposed for criminals running child abuse websites.

In this context, we would like to draw your attention to the possible creation of a potential barrier to the single market. The United Kingdom will not only block websites accused of infringements of intellectual property, but also provide public information about the sites that it has blocked. This will give sites popular in the UK an unfair competitive advantage over other sites as it is quite clear that only the most interesting sites will be blocked. This is nothing less than state-sponsored advertising those sites to young people who are generally well able to circumvent blocking systems. Such state-sponsored support for certain illegal websites popular in one Member State is clearly unfair and a barrier to the single market for crime. We therefore urge the European Commission to introduce similar rules on an EU level as soon as possible, so that all European cybercriminals can obtain the same advantages.

The ECS remains at the Commission's disposal for any further expertise or assistance that it may need in this dossier – including hacking into the European Parliament's electronic voting system – in the event that the institution risks deciding that supporting cybercriminals is not the wisest approach and therefore opposing your wise proposal.

Link: European Cybercriminal Society.

Søren Bredlund Caspersen

Danish Team Re-Approved

As Amber already has pointed out yesterday a selected number of Ubuntu LoCo teams got approved and re-approved as official LoCo teams.

The Danish Team was one of the lucky teams to be re-approved.

As was pointed out during the meeting, the (re)approval process shouldn’t be so much about the technicality of being approved (although that is also be important), but just as much about sharing good ideas between LoCo teams. So I would like to use this blog post to direct the attention of Planet Ubuntu to something the Finnish teams has done, that I saw on their re-approval application, and then share an idea that we hope to carry out next month here in Denmark.

Write your parliament!

The Finnish team has written every member of the Finnish parliament about free software and included an Ubuntu CD in the letter. I think this is a great idea, and I think / hope that when Ubuntu 10.04 comes out we will do the same here in Denmark.

It also seems like a obvious thing to do on a higher level. What if every EU-based LoCo team promised them selves to mail their members of the European parliament in May or June, and make sure to send them a brand new 10.04 CD? To raise awareness among our elected officials and maybe get some press attention as well?

Of course similar actions can be taken in other parts of the world – get to it :)

Ubuntu Boot-Camp

Here in Denmark we are planning an Ubuntu boot-camp in May (or June). The basic idea is to meet in person and plan out the next 6 months of LoCo work (and of course have fun while meeting up!). You could think of it as a mini-UDS, just for out LoCo team.
Although many things can be planned by mail and irc meetings, you do get another connection and another feeling of ideas and the sharing of these, when you are face to face with people for a longer time period.

It is the first time we have this planned, so hopefully it will work out great! We will keep you posted of our experiences – good and bad alike. Feel free to get in touch if you are curious as to the more specific details of the plan.

Share ideas

Hopefully all the different fun and interesting ideas that pop up from all the Loco teams going through the (re)approval process will be placed on a wiki page somewhere, but until that happens I think we can all be better at sharing our ideas, plans and news of the work we do, either on the planet or the LoCo contacts mailing list.

… and congratulations again to all the teams that go (re) approved yesterday.

Få nye indlæg på mail

Selvom jeg kan se, at der er mange som følger min blog via RSS, så må jeg også erkende, at der er mange, som slet ikke bruger RSS, og den mulighed det giver, for at følge med på mange sider og mange blogs på én gang.

Jeg har derfor gjort det muligt at abonnere på nye indlæg per email, så du får en mail hver gang, jeg skriver et nyt indlæg. Som du kan se på historikken her på siden, vil du ikke blive spammet med massevis af indlæg dagligt, selvom der dog i meget aktive periode kan komme et indlæg om dagen. Men det hører vist sjældenhederne til

Du kan abonnere på nye indlæg ved at tilmelde din mailadresse i menuen her til højre eller via nedenstående felt. Du kan selvfølgelig altid afmelde abonnementet igen

Tilmeld din emailadresse:

Ubuntu 10.0.4 Beta 2

Som Martin Pihl har beskrevet andetsteds, er der en del interessante forandringer i den nye version af Ubuntu, som udkommer den 29. april.

Jeg arbejder i disse dage for Martin Pihls Ubuntu-firma O-Biz og roder i den forbindelse med afprøvning og tilpasning af systemets Beta 2, og det umiddelbare indtryk er først og fremmest, at det er hurtigt.

En fuld installation på harddisken af en ny MSI wind-netbook tog 10 minutter (!). Computeren starter fra helt slukket til helt klar til brug på 45 sekunder. Ellers er det først og fremmest brugerfladen, der er lavet om - de brune og gule farver er erstattet af lilla, og farverne er i det hele taget lidt anderledes.

Herover to screenshots – det nederste er standard-udgaven, som den ser ud lige efter en frisk installation, det øverste er med et af de indbyggede skærmbilleder.

Ellers er det i alt væsentligt samme system som hidtil, stabilt og gratis og med adgang til tusindvis af fri og gratis programmer. Det kan ikke anbefales at installere en beta, hvis man ikke kan leve med at få prolemer undervejs, men hvis du ikke har prøvet Ubuntu endnu, er det måske efter den 29. april, det kan betale sig at gå i gang. Umiddelbart ser dette ud til at blive den bedste udgave af Ubuntu, jeg endnu har set.

Hvis du har prøvet Ubuntu før, men har opgivet det til fordel for Windows, fordi du ikke kunne få f.eks. din printer til at virke, er det også nu, det er værd at prøve igen - systemet er udbygget meget det sidste års tid, og især rent hardwaremæssigt er der meget, der er ved at faldet på plads. Hvis du overvejer at skifte, har tiden med andre ord aldrig været bedre end nu.

Martin Pihl

Dansk Ubuntu-bog på vej

Ja, det er ikke kun Ubuntu 10.04 LTS, som er på vej. Der er sørme også en dansk Ubuntu-bog for begyndere på vej.

Det er undertegnede der sammen med Carsten Agger igennem noget tid har arbejdet på en dansk bog om Ubuntu, der henvender sig til begyndere. Den bliver selvfølgelig baseret på Ubuntu 10.04 LTS, som udkommer den 29. april. Og fordi det er en LTS, er bogen relevant de næste 3 år!

Det er dog ikke kun helt nye Ubuntu-begyndere, der kan få gavn af den. Også folk som efterhånden har fået lidt erfaring med Ubuntu kan bruge den, selvom den selvfølgelig fokuserer på alt det grundlæggende, og skærer meget af nyttige, men ikke så ofte benyttede, funktioner væk fra bogen.

Meget ændrer sig heldigvis ikke fra den ene udgivelse til den anden, og derfor har vi kunne skrive noget af det på forhånd, som blot skal efterses efter Ubuntu 10.04’s udgivelse. Der mangler dog fortsat en del, og alle de nye features er selvfølgelig ikke beskrevet endnu.

Vi satser på at udgivelsen er klar den 15. juni, men ting kan selvfølgelig ændre sig

Hold øje med min og Carstens blog for nyheder om bogen og opdateringer. Og vi annoncerer selvfølgelig, når vi ved hvornår, og hvor man bestille den. Vi regner med, at vi åbner for præ-bestillinger på et tidspunkt, så man kan være sikker på at få den, når den udgives.

Lynhurtig Ubuntu beta 2

Jeg har netop installeret Ubuntu 10.04 beta 2 netbook edition på en lille 10″ netbook med atom processor. Og mand, hvor gik det hurtigt

Fra USB disken startede, og til Ubuntu var installeret, var der gået 15 minutter, hvoraf de 3 minutter blev brugt på at vælge sprog, tastatur-layout, brugernavn osv.

Fra USB disken startede, og til jeg var logget helt ind på min nye computer, og klar til at bruge den, var der gået 18 minutter sammenlagt.

Jeg slukkede maskinen helt, og startede op fra frisk: 45 sekunder til jeg var logget ind, og maskinen var helt færdig med indlæsninger. Ganske godt af en netbook med atom processor på 1.6 GHz, 1 GB ram og SATA disk. Jeg er spændt på resultaterne fra mine kraftigere maskiner.

Selv Firefox og OpenOffice føles hurtig i beta 2

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og alting er naturligvis ikke perfekt. Men jeg vil sige, at jeg har ikke været så begejstreret for en Ubuntu-udgave, siden Ubuntu 6.06 LTS Dapper Drake udkom i 2006. Glæd jer

Telenor med Linux-konkurrent til TDC Play: Wimp

Den 15. april 2010 lancerer Telenor sin egen musiktjeneste, Wimp, hvor Telenor-kunder kan få ubegrænset musik-download til et lille månedlig beløb. En tjeneste som TDC længe har udbudt, men som kun har galdt Microsoft-kunder.

Wimp, som tjenesten kaldes, virker nemlig til både Windows, Mac og Linux, og kan også køre på mobiltelefoner med Android og iPhone.

Er man kun kunde med mobilt bredbånd, koster tjenesten 99,- om måneden, mens internetkunder kan få ubegrænset musikdownload for 49,-

Der medfølger dog en indbygget musikbutik i Ubuntu 10.04, hvor man kan købe DRM-fri enkeltnumre eller albums, og hvor man samtidig støtter udviklingen af Ubuntu, men mon ikke mange vil finde det perfekt med disse to tilbud side om side.

Men nu får vi at se, om Telenor får Wimp lanceret. I øjeblikket er forhandlingerne mellem TDC og KODA gået i stå, og det er uvist om TDC får lov at fortsætte med TDC Play, selvom pladeselskaberne støtter TDC. KODAkan sikkert endnu nå at spænde ben for Telenor, ligesom de gør med Spotify og andre nye musiktjenester.

Læs mere på business.dk her

Billeder af Ubuntu 10.04

Jeg har tidligere skrevet om de mange nye og spændende ændringer i Ubuntu 10.04, som udgives torsdag den 29. april.

Men Ubuntu 10.04 er her godt en måned før endelig release stadigvæk kun i en tidlig beta-udgave, og mange har derfor fornuftigt nok hverken tid eller lyst til at installere eller opgradere endnu.

Jeg har taget en masse screenshots af Ubuntu 10.04, og i denne blogartikel kan du se, hvordan den nye Ubuntu ser ud. Jeg tager dog forbehold for, at der endnu kan forekomme små ændringer i forhold til den endelige udgave.

Skrivebordet

Skrivebordet som det ser ud lige efter installation. Dette er det nye mørke tema, der bruges som standard. Man kan dog vælge et nyt lyst tema også.

Tryk på billedet for stor visning.

Menuerne

Programmer>Grafik

Xsane billedscanning er afløst af Simple Scan

Programmer>Internet

Gwibber er tilføjet og bruges til bl.a. Facebook og Twitter. Er integreret i den ny MeMenu i øvre højre hjørne. Desuden er Ubuntu One forsvundet fra Internet, men den findes til gengæld under System>Indstillinger.

Programmer>Kontor

Intet nyt her

Programmer>Lyd og Video

Videoredigeringsprogrammet PiTiVi er kommet til som standardprogram i Ubuntu

Programmer>Spil

Ikke så meget nyt her

Programmer>Tilbehør

Heller ikke noget nyt her

Programmer>Universel Adgang

Om det kun gælder for denne beta-udgave, eller om det er en endelig beslutning, at der i standard Ubuntu 10.04 LTS skal være et nyt menupunkt med universel adgang og programmet OnBoard, som er et virtuelt tastatur, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald med indtil videre.

Steder

Udover den generelle designforbedring ligner Steder sig selv.

System>Indstillinger

Der er kommet en del flere programmer under Indstillinger. Ubuntu One er flyttet fra Internet til Indstillinger, der er kommet Broadcast Preferences, hvor man laver indstillinger for sine Twitter/Facebook konti, der er kommet Messaging and VoIP Accounts, hvor du indstillinger dine MSN/gTalk konti. Og så er punktet Personline fildelingsindstillinger kommet til, hvor du sætter grundlæggende indstillinger om deling af mapper og Bluetooth.

System>Administration

Ikke meget nyt her.

MeMenu

Den nye MeMenu, “mig-menu”, er integreret med Gwibber og Empathy. Er du online på eksempelvis MSN eller Google Talk, eller har du sat en konto op til Facebook, Identi.ca eller Twitter, så kan du skrive direkte ud fra MeMenu’en samt opdatere status.

MeMenu opsætning

Du kan sætte dine MSN, Google Talk, Facebook, Twitter etc konti op direkte fra MeMenu og sætte indstillingerne for dem her. På nedenstående billede har jeg skrevet et statusopdatering, og er ved at forbinde til mine Twitter/Facebook konti.

Jeg vil også modtage nye beskeder fra MeMenu’en via Ubuntus notifikationer, som du sikker kender fra fx beskeder om trådløse forbindelser el.l.

Hjemmemappen

Hjemmemappen har fået en lille grafisk overhaling, og er blevet lidt mere smooth. Derudover er der ikke nogen rigtige nyheder her.

Firefox og Yahoo

En af de mere overraskende nyheder i Ubuntu 10.04, er valget af Yahoo som standardsøgemaskine i Firefox. Ubuntu tjener lidt penge på brugere, som benytter Yahoos søgemaskine, hvilket er baggrunden for valget. Kan du leve med Yahoo, så hjælper du med udviklingen af Ubuntu ved at bruge den i stedet for Google.

Og ellers er det meget nemt at ændre.

Ubuntu One Music Store

En af de absolut mest spændende nyheder i Ubuntu 10.04 er den i Rythmbox indbyggede musikbutik, Ubuntu One Music Store. Den er udviklet som et plugin, og det varer derfor sikkert ikke længe, før vi også ser den til andre medieafspillere. Og lad os så håbe at KODA ikke kommer og ødelægger denne musik-mulighed for os forbrugere, ligesom de ødelægger de fleste andre nye tiltag.

Sådan ser Ubuntu One Music Store ud i Rythmbox:

Ubuntu Software Center

Med introduktionen af Ubuntu Software Center i Ubuntu 9.10 kunne vi se frem til mange nye funktioner i Ubuntu 10.04. Udover et generelt designløft, er der da også kommet flere funktioner, og der er endvidere åbnet for applikationer fra Canonical partnere.

Ubuntu Software Center byder også på stjerne-ratings af applikationer (indtil videre kun Ubuntu-applikationer), og der er en Featured Applications menu, hvor man kan få inspiration til nye programmer.

Sådan ser Ubuntu Software Center ud i Ubuntu 10.04 ved start:

Provided by Ubuntu giver et overblik over applikationer, som Ubuntu eller Ubuntu community’et sørger for vedligeholdelse af. Det er disse applikationer man skal holde sig til, hvis man vil være 100% sikker på holdbarheden.

Der er ikke meget under Canonical Partners endnu, men lur mig om der ikke kommer nogle spændende ting her i 2010 og 2011:

Når man har fundet et program, man vil installere, og går ind på det, bliver man præsenteret af en beskrivelse og et skærmbillede af programmet. Under skærmbilledet står der også, om Ubuntu/Canonical vedligeholder programmet, og i såfald i hvor lang tid (kan ikke ses på nedenstående billede).

Det lyse tema

Er man mere til et lyst skrivebord, skal man heldigvis ikke leve med den mørke farve i standarddesignet i Ubuntu 10.04. Der er nemlig også udviklet et tilsvarende lyst tema, som man kan aktivere ved at gå ind i System>Indstillinger>Udseende, og under Tema vælger man temaet Radiance. Ønsker man standardtemaet tilbage igen, vælger man blot temaet Ambience.

Det lyse tema ser således:

Copyright:

Alle er velkomne til at bruge mine screenshots i andre sammenhænge, kommercielle som ukommercielle, men smid lige et link til artiklen her som credit

Nyt forslag til vinduelinjen i Ubuntu 10.10

Som de fleste der har kigget på eller læst om Ubuntu 10.04 har lagt mærke til, så er luk/minimer/maksimer knapperne på vinduelinjen flyttet fra højre side til venstre side.

Mange har kritiseret dette valg, og årsagen til ændringen har der ikke været skrevet ret meget om. Mark Shuttleworth har været ude og kommentere det en smule, og har nævnt ganske kort i en kommentar på Launchpad, at man vil eksperimentere med noget nyt i højre side i Ubuntu 10.10, som kommer til oktober.

Så hvad er det nye for noget? Ja, faktisk er der allerede indsendt et forslag fra Pablo Quirós, som Mark Shuttleworth har taget fat i og videre sendt videre:

En lille dims ved navn Esfera…

Esfera bliver en lille rund knap, som skal sidde øvre højre hjørne på vinduerne, og som giver brugeren en række muligheder. Esfera repræsenter hele vinduet, og enhver handling udført med Esfera, påvirker hele vinduet.

Man kan trække i Esfera, og bevægelser man foretager sig med Esfera, påvirker vinduet på den ene eller anden måde:

Trækker man Esfera ned i bunden af skærmen, minimeres vinduet. Trækker man Esfera op i toppen, maksimerer man vinduet. Og trækker man det til siden, ryger det ind på næste arbejdsområde/virtuelle skrivebord. Bevæger man det i et kryds (X), lukkes vinduet, og trykker man på Esfera, kommer den velkendte menu med luk/minimer/maksimer osv.

Det er Pablos ide, at de normale knapper (nu i venstre side), bliver der et stykke tid endnu, hvorefter kun Esfera vil være tilbage.

Download PDF’en med Pablos forslag, og få de fulde specifikationer på Esfera: Link

Og følg hele diskussionen på denne mailingliste.

Hack Århus og Ubuntu Community Day - møde den 6. april

Hack Århus! er et nyt hackerspace, hvor folk hver tirsdag mødes i nogle af Århus Universitets lokaler i Finlandsgade og hacker på deres projekter, som hackerånden tro kan involvere alle mulige former for nørdet og kreativ teknologi.

Ubuntu Community Day (UCD), som jeg tidligere har skrevet om og indkaldt til, er et indtil videre månedligt arrangement, hvor vi mødes og arbejder på Ubuntu eller andre fri software-projekter.

Disse to projekter har meget tilfælles, helt grundlæggende handler det om at mødes for at have det sjovt og bruge teknologien til at lave kreative ting, hvad enten man nu vælger at bygge en 3D-printer, hacke en Arduino eller i den mindre tekniske ende blot hjælpe med at rapportere fejl til Ubuntu eller skabe et arrangement for folk med interesse i open source-programmer.

Noget helt oplagt ville være, om Hack Århus og UCD kunne få til huse i de samme lokaler, hvor vi kunne have opstillet computere og forskellige materiale, og hvor vi kunne have en betydelig synergieffekt ved at have et fælles lokale, hvor mange mennesker kom forbi for at lave noget sjovt.

En fælles forening kan dække bredt og ikke kun beskæftige sig med Linux, hardware, eller andet specifikt, men være bred nok til at kunne hjælpe alle Open Source-agtige aktiviteter i Østjylland. Dette gælder også for eksempelvis det spirende Drupal community, Android community og andre. Med én fælles forening behøver de forskellige communities ikke bruge kræfterne på organisatorisk arbejde i samme grad, og med fælles lokaler kunne vi få et fælles udgangspunkt og en god synergieffekt.

Som allerede forklaret på UCDs hjemmeside indkalder vi derfor alle i Århus-området med interesse for Fri/Open Source software, åben teknologi og fri kultur til møde om dette spørgsmål i Hack Århus' lokaler i Finlandsgade.

Mødet er tirsdag den 6. april 2010 kl. 19.00 i Springlab, Finlandsgade 24A, Århus N.

Så mød op, hvis du er interesseret i mulighederne for at sætte gang i kreative aktiviteter omkring fri og åben teknologi i Århus-området!

Martin Pihl

Nyt podcast: Lidt om Ubuntu Global Jam i weekenden

I dette afsnit af mit podcast taler jeg lidt om Ubuntu Global Jam, som afholdes i weekenden den 26-28. marts.

Læs mere om Global Jam i København i denne tråd: http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?p=62379

Er i et par stykker eller en håndfuld, som har lyst til at afvikle Ubuntu Global Jam i jeres by, så er det bare om at komme i gang. Det behøver ikke være mere end et kontor eller værelse, hvis man ikke er så mange.

Podcastet varer 7.06 minutter

Test Ubuntu One Music Store beta

Så er Ubuntu One Music Store åbnet op i en offentlig beta-version. Har du lyst til at hjælpe med at teste den, kan du på Ubuntu One’s hjemmeside læse mere om hvordan du kommer i gang.

Vær opmærksom på at testen altså foregår i den nye Ubuntu 10.04, som netop er udgivet i beta1 versionen. Den er IKKE egnet til at benytte på produktionsmaskiner.

Formålet med testen er først og fremmest at køb og download af musik forløber gnidningsfrit. Man skal derfor være opmærksom på, at der altså kan gå noget galt, og at man derfor ikke modtager sit køb lige med det samme. Det er jo en beta

Læs mere på Ubuntu One’s blog her.

Pihlen Peger På Podcast #4 – Ubuntus nye designvalg

I dette podcast snakker jeg lidt om måden valget af det nye design blev taget på.

Synes du måden, var i orden eller ej?

Ubuntu historier fra virksomheder

Bruger jeres arbejdsplads Ubuntu (desktop) på PC’erne? Eller kender du en virksomhed, som gør?

Mange IT-afdelinger derude står selv 100% for at opsætte og vedligeholde PC’ere med Ubuntu, og det betyder, at ingen andre hører om deres erfaringer.

Hvis du er i en virksomhed, eller kender en, som ikke har noget imod at fortælle om sine erfaringer med Ubuntu på PC’erne, så andre kunne få lyst til at skifte til Ubuntu, så kontakt mig gerne på mail eller på telefon 70208440.

Nyt i Ubuntu 10.04 LTS Lucid Lynx

Her godt en måned før udgivelsen af den næste langtidsunderstøttede Ubuntu udgave, Ubuntu 10.04 LTS, tegnes konturene af noget, som jeg godt tør kalde:

Den bedste Ubuntu udgivelse til dato!

Sådan ser den i hvert fald ud på papiret, hvor der ikke bare er mange ændringer med, men også mange store ændringer, som alt i alt ser ud til at give brugere en meget bedre helhedsoplevelse af Ubuntu.

I denne artikel kigger jeg nærmere på nogle af de ændringer, som Ubuntu 10.04 bringer med sig:

Ubuntu’s nye identitet
Ubuntu One nu også til Windows
Ubuntu One Music Store
MeMenu og integreret Twitter og Facebook
iPhone og iPod Touch support
Ubuntu Single Sign On
Nye funktioner i Ubuntu Software Center
Bedre performance
Ud med billeder – ind med video
Yahoo udskifter Google

Ubuntu’s nye identitet

Det helt store samtaleemne i Ubuntu community’et er ikke en ny fed funktion, eller en meget brugt funktion, som pludselig fjernes.

Nej, den ændring som er på alles læber, er Ubuntus nye udseende. Ja, faktisk er det mere end bare nyt udseende, det formuleres faktisk som Ubuntus nye identitet.

Det kommer til udtryk på en lang række fronter. Eksempelvis får Ubuntu et nyt logo. Det gamle logo, ‘Circle of Friends, som det kaldes bevares, men uden de mangfoldige farver, som vi kender:

Ubuntu går også fra et orange/brunligt farveskema til et oragnge/aubergine farveskema. En aubergine er som bekendt mørk, næsten sort, og Ubuntu får et farveskema som passer til dette.

Fra og med Ubuntu 10.04 vil Ubuntu komme i to tema-varianter: En mørk og en lys.

Begge er med lilla baggrund, og lilla spiller i det hele taget en stor rolle i det nye tema. Det lyse tema er standardtema, og her eksperimenteres der med at have luk/minimér/maksimér knapperne oppe i venstre hjørne i stedet for det højre hjørne, som vi også kender det fra Mac-PC’ere.

Derudover er der i det hele taget gjort rigtigt meget ud af, at design og look skal føles meget bedre. Hele interfacet har fået et facelift, og oplevelsen bliver rigtig godt.

Ubuntu One nu også til Windows

Ubuntu One er en fantastisk ting, som kommer med Ubuntu som standard: Man kan lave backup af sine filer, synkronisere filer mellem flere computere, dele filer med andre brugere og meget andet. Og man får hele 2 GB online plads med uden beregning, og får 50 GB for kun 10$ om måneden.

Men Ubuntu One har lidt af en alvorlig mangel: En Windows klient.

Det er der rådet bod på, og med Ubuntu 10.04 kan man nu synkronisere filer mellem ikke kun Ubuntu-computere, men også Ubuntu/Windows-computere. En seriøs konkurrent til Dropbox er opstået, og en lækker mulighed for privatpersoner såvel som virksomhed at synkronisere filer mellem computere og styresystemer.

Ubuntu One Music Store

Canonical har haft travlt med at udvikle et plugin til Rythmbox, som giver Ubuntu-brugere sin hel egen iTunes-konkurrent indbygget i Ubuntu.

Ubuntu One Music Store er indbygget i Rythmbox, og her kan du købe DRM-fri musik direkte fra Ubuntu. Det er musikbutikken 7Digital, som leverer musikken, og et hurtigt check viser, at de faktisk har et ganske fint udvalg af dansk musik også.

Rythmbox har i forvejen to musikbutikker indbygget: Jamendo og Magnatune, men dette er “kun” Creative Commons licenseret musik (musik med mindre strenge copyright-regler tilknyttet), hvilket betyder at de store pladeselskaber ikke udgiver musik her.

Det bliver rigtigt spændende med Ubuntu One Music Store, og jeg håber ikke, at KODA på en eller anden måde spænder for det i Danmark, som de har for vane at gøre med andre spændende online musikinitiativer (*host* Spotify *host*).

iPhone og iPod Touch support

Langt om længe vil mange sige. Men nu er det her. Plug ‘n play iPhone support samt support til iPod touch.

Er du ikke en af de uheldige, som er kommet til at købe en iPhone, så skynd dig at køb en Android-baseret telefon i stedet.

MeMenu og integreret Twitter og Facebook

I øverste højre hjørne, der hvor dit brugernavn står, og der hvor du lukker din computer ned, kommer en ny menu.

Menuen kaldes ‘MeMenu’ altså ‘MigMenu’. Den kommer til at fungere som mere, end bare der hvor du lukker computeren ned, eller skifter bruger. Me-menuen bliver din genvej til dine sociale netværk som eksempelvis Twitter eller Facebook.

Klik på MeMenuen, vælg dit netværk, og skriv en opdatering…

Ubuntu 10.04 bliver med andre ord en social platform, og du kommer med Ubuntu 10.04 tættere på venner og bekendte. Hvis du vælger det

Ubuntu Single Sign On

Er man bruger af Ubuntu One, er man også bekendt med Launchpad. For det er her, man skal registrere sig for at få en konto. Launchpad er også stedet, hvor alle lønnede som ulønnede, bidrager til selve Ubuntu, og indsender og retter fejl m.m.

Launchpad har fungeret som det login, der har virket i alle Ubuntu-sammenhænge.

Men det ændres nu. Ubuntu får et specialiseret Ubuntu Single Sign On, så brugere blot skal registrere sig et sted, og så har man en konto i alle Ubuntu-sammenhænge.

Jeg mangler fortsat at se nogle detaljer på dette, men det introduceres allerede i Ubuntu 10.04, selvmom det helt klar kun er i startfasen. Launchpad-kontoen vil dog også i lang tid endnu kunne fungere som Single Sign On.

Nye funktioner i Ubuntu Software Center

Ubuntu 9.10 introducerede Ubuntu Software Center som erstatning for nogle af de andre metoder til at installere ting i Ubuntu. Men det var en meget bar application, som ikke imponerede på nogen måder.

I den nye Ubuntu kommer der en række nye funktioner til. Blandt andet kan du nu se anmeldelser og stjerner for de enkelte programmer, hvilket gør det nemmere for dig at vurdere, om et givent program er noget for dig. Med Ubuntu Single Sign On kan du også selv logge ind, og afgive din bedømmelse og anmeldelse af programmer.

Derudover kommer der bedre og mere understøttelse af tredjepartsarkiver (repositories) og kommercielt software. Om der ligefrem introduceres mulighed for at købe kommercielt software i Ubuntu Software Center i Ubuntu 10.04 tvivler jeg på, at de når at få med, men der gøres i hvert fald klar til det. Det forsøgte Ubuntu sig også med for godt 3 år siden, men det blev aldrig en stor succes. Markedet er dog markant anderledes i dag, og med al sandsynlighed klar til det.

Bedre performance

Et meget vigtigt mål med Ubuntu 10.04 LTS har været forbedring af performance, og herunder i særlig grad forbedring af boot-tiden. Målet var 10 sekunder fra Tænd til Login, og selvom det ikke menes på din gamle PC derhjemme, så når de næppe målet.

Men at performance i Ubuntu bliver markant forbedret, er der her godt en måned inden udgivelse ingen tvivl om. Udviklingsversionerne, som ligger tilgængelig til download og installation, viser meget lovende takter.

Det bliver som en genfødsel for folk, som skifter deres Windows XP eller Windows 7 computer ud med en Ubuntu 10.04.

Ud med billeder – ind med video

En relativ stor ændring som ikke affødte så store kontroverser, som først antaget, er at billedbehandlingsprogrammet GIMP ryger ud af standardinstallationen.

Man kan selvfølgelig fortsat downloade og installere GIMP, men på alle nye friske Ubuntu-installationer, vil GIMP ikke komme med i den automatiske installation. Baggrunden for beslutningen er, at GIMP ikke er for ‘almindelige’ brugere, det er ganske enkelt for teknisk, og at det desuden fylder for meget på CD’en med Ubuntu.

Til dagligdags billedbehandling, som at fjerne røde øjne, beskære billede og så videre, er der kommet nye funktioner i billedeorganiseringsprogrammet F-Spot. Det bliver med andre F-Spot, som åbnes, når man vil redigere billeder.

Men et andet program er til gengæld blevet inkluderet i Ubuntu 10.04 standardinstallationen: PiTiVi.

PiTiVi er et lille videoredigeringsprogram, som ikke kan en masse fancy ting, men som kan cirka det samme som Windows Moviemaker kan på Windows. PiTiVi er et forholdsvist nyt program, og der er derfor et par enkelte centrale funktioner, som mangler. Men de kommer inden længe – der arbejdes på højtryk for at få dem lavet, og mon ikke vi ser dem allerede til oktober, når den næste Ubuntu udgave kommer.

Yahoo udskifter Google

Når du starter Firefox i en frisk Ubuntu 10.04, vil du opdage, at den ikke ser ud som den plejer. Google er nemlig blevet skiftet ud med Yahoo, så både søgemaskinen midt på startsiden samt i øvre højre søgefelt søger via Yahoo og ikke Google.

Baggrunden for dette valg er slet ikke teknisk. Ubuntu/Canonical får ganske enkelt en slant penge af Yahoo for søgninger foretaget i Yahoo, og det betaler så lidt af udgifterne til udvikling af Ubuntu.

Vil man støtte Ubuntu økonomisk, kan man fortsætte med at bruge Yahoo, og ellers er det meget let at ændre søgemaskine fra Yahoo til Google i Firefox’s indstillinger.

Jeg tror, jeg er nået omkring de vigtiste nye ændringer i Ubuntu 10.04 LTS Lucid Lynx. Der er mange ændringer i denne Ubuntu version, som tegner sig til at blive den bedste og største indtil videre, så mangler du noget på listen, så skriv en lille kommentar til artiklen.

Du kan desuden forvente en artikel om kommende ændringer og features i den nye Ubuntu 10.04 LTS Server, som bliver understøttet og vedligeholdt i 5 år.

Ubuntu-dk til Open Source Days 2010

0:15 – Introduktion og indholdsfortegnelse
1:00 – Velkommen
2:28 – Claus Agerskov fra IT-pakken.dk fortæller: hvad er IT-pakken, og hvorfor er det godt?
16:07 – Jens Christian fra Labitat.dk fortæller lidt om hvor langt de er nået, siden vi snakkede med dem sidst.
24:32 – Mikkel Høgh fra Drupal Danmark fortæller om bl.a. DrupalCon og Drupal 7.
46:33 – Kristen Nielsen fra the Camp fortæller om hvad the Camp er, og hvorfor det er sjovt at komme med.

Som noget nyt kan du komme igennem med dine kommentarer på vores
voice-mail. Nummeret er (+45) 89 93 93 63. Hvis du er mere til tekst, så
kan du lægge en kommentar her eller sende en e-mail på podcast@ubuntu-dk.org.

0:15 - Introduktion og indholdsfortegnelse 1:00 - Velkommen 2:28 - Claus Agerskov fra IT-pakken.dk fortaelig;ller: hvad er IT-pakken, og hvorfor er det godt? 16:07 - Jens Christian fra Labitat.dk fortaelig;ller lidt om hvor langt de er naring;et, siden vi snakkede med dem sidst. 24:32 - Mikkel Hoslash;gh fra Drupal Danmark fortaelig;ller om bl.a. DrupalCon og Drupal 7. 46:33 - Kristen Nielsen fra the Camp fortaelig;ller om hvad the Camp er, og hvorfor det er sjovt at komme med. Som noget nyt kan du komme igennem med dine kommentarer paring; vores voice-mail. Nummeret er (+45) 89 93 93 63. Hvis du er mere til tekst, saring; kan du laelig;gge en kommentar her eller sende en e-mail paring; podcast@ubuntu-dk.org.

Niels Kjøller Hansen

Ubuntu-dk podcast - nu med VoiceMail

Ubuntu-dk-podcasten har desværre ligget lidt stille siden jul. Men nu burde podcast-møllen være godt i gang igen. Allerede nu ligger vores tur til Open Source Days på klar på vores side, og afsnit 4 er godt på vej.

En af de ting vi har arbejdet på er at få sat en VoiceMail op. Den kan bruges til kommentarer på vores eskapader, men også bare hilsner eller måske endda til længere indlæg. Rent teknisk er den sat op på en asterisk-server (pt på hardware med al for få ressourcer). Efter at have knækket nøden var det relativt simpelt at få til at spille. Du ringer til nummeret (89 93 93 63) og lægger en besked. Den bliver så sendt til alle værterne via e-mail i en gsm-encodet wav-fil - nemmere kan det ikke blive.

Fik jeg nævnt at nummeret var 89 93 93 63?

Søren Bredlund Caspersen

Open Source Days 2010

The Danish Ubuntu LoCo team had a community booth at the 2010 Open Source Days in Copenhagen last weekend.

The picture shows us (and the Exherbo guys next to us) setting up early Friday morning. Later in the day a Zebrapig banner joined the Ubuntu banner. All the community booths were located on the first floor, upstairs from the firms and organisations who had a paid booth. I didn’t take that many pictures, and the ones I did take didn’t turn out that great, but Flickr seems to have a nice collection if you are curious.

The new theme for Ubuntu Lucid had just been released the day before, so Friday, when we weren’t talking to people about Ubuntu, we spend a bit of time arguing for and against the new colour scheme.
We managed to hand out all our remaining Ubuntu 9.10 CD’s and Jesper gave a talk about ubuntu-dk.

As always, it was nice to meet up with the other people from the LoCo team. Although we do a lot of work together, it is often via e-mail or irc chat. Putting names to faces is always a pleasure. The beers both Friday and Saturday night were also a pleasure – beer and good company seldom lets you down.

We even managed to do some planning for the coming Ubuntu Global Jam.

Anders is set on doing an entire day of translating Sunday 28 at his place. And the plan is to do some more general bugwork on Friday and Saturday. Location is still to be decided, but properly Jesper or I will open our homes to the masses of Ubuntu volunteers. Stay tuned for more info about the Global Jam in Copenhagen / Denmark.

Opsamling på UCD Århus den 9. marts

Vi havde en rigtig udbyttesrig aften til UCD Århus på hovedbiblioteket den 9. marts.

Udover os fra Ubuntu Danmark var der også deltagere fra Øjlug og Hack-Århus (århusiansk hackerspace), og det første punkt vi diskuterede, var organiseringen af UCD og vores lokale-situation.

For at gøre en lang historie kort besluttede vi at forene vores kræfter. Både organisatorisk og med hensyn til lokaler, som Hack-Århus også er på udkig efter. Vores 3 ‘organisationer’ er heller ikke de eneste, som beskæftiger sig med Fri/Open Source Software og åben teknologi i Østjylland, så tanken om at lave én fælles forening, en Open Århus eller Free Technology Østjylland eller lignende, kom bordet.

En fælles forening som fx kan varetage egne lokaler. Og som kan dække bredt og ikke kun beskæftige sig med Linux, hardware, eller andet specifikt, men som er bred nok til at kunne hjælpe alle Open Source aktiviteter i Østjylland. Dette gælder også for eksempelvis det spirende Drupal community, Android community og andre. Med én fælles forening behøver de forskellige communities ikke bruge kræfterne på organisatorisk arbejde i samme grad.

Efter en interessant diskussion af mulighederne besluttede vi, at vil mødes igen om en lille måneds tid. Vi indkalder derfor alle med interesse for Fri/Open Source software, åben teknologi og fri kultur til dette møde, så vi kan snakke forventninger, ideer, interesser og meget andet igennem. Det er ikke på dette møde vi vil stifte foreningen eller lave vedtægter og lignende. Mødet er kun indledende.

Mødet er aftalt til den 6. april kl. 19.00 i lokalerne hos Hack-Århus på Finlandsgade (se mere her)

Alle Open Source interesserede som vil hjælpe med at stable noget fælles på benene i Århus og omegn, kom den 6. april og giv din mening til kende!

Hvis man ønsker at deltage i UCD Århus’s interne kommunikation, kan man tilmelde sig vores mailingliste her: http://www.freelists.org/list/ucdaarhus

Martin Pihl

Ubuntu Community dag i Århus i aften

Husk det nu. I aften, tirsdag den 9. marts, kl 19-21 mødes vi atter på hovedbiblioteket i Århus til endnu en omgang Ubuntu-nørderi.

Der er et par spændende ting på programmet, og vi skal bl.a. finde ud af, hvad vi gør til Ubuntu Global Jam i weekenden 26-28. marts, hvor Ubuntu-bidragsydere over hele verden mødes og arbejder med de mange bugs.

Udover det spændende med at arbejde med Ubuntu, er det også generelt bare en weekend, hvor folk med fælles interesse hygger og lærer hinanden at kende. Det bliver en super-weekend – og så SKAL vi jo helst være flere som mødes i Århus til Global Jam, end som mødes i København samme weekend, ikke?

Så kom med i aften til UCD Århus på hovedbiblioteket kl. 19. Det er på 1.sal og første dør på højre hånd (lige om hjørnet).

Læs mere her: http://ubuntudanmark.dk/ucd

Se gamle danske maskiner få nyt liv med Ubuntu i Afrika

Jeg har tidligere skrevet om FAIR Danmark, en organisation som indsamler brugt dansk IT-udstyr, som virksomheder ikke længere kan/vil benytte. FAIR Danmark sørger for at slette alt data på maskinerne, udstyrer dem (som oftest) med Ubuntu, og sender dem efterfølgende til uddannelsescentre i Afrika.

Version 2 har besøgt FAIR Danmark på Dortheavej i København, og har lavet en lille video om FAIR Danmark og genbrug af IT-udstyr.

Se artiklen og videoen her.

Pihlen Peger På Podcast #3 – Open Source Days og O-Biz

Jah, jeg ved det. Det er alt for længe siden, jeg sidst har lavet noget rigtigt aktivt her på bloggen. Det vil ændre sig nu

Mit podcast afsnit #3 handler mest af alt om, at jeg ikke har lavet noget på bloggen i 3-4 uger. Jeg fortæller lidt om, at der er sket meget, og at der kommer til at ske rigtigt meget de kommende måneder.

De links jeg nævner er:

Mit Ubuntu firma, O-Biz

O-Biz’s nyhedsbrev

Open Source Days hjemmeside

Husk at smid en kommentar med feedback, og kom gerne med ønsker til indhold for næste podcast!

Open Source Days – here we come

Arbejder du med Open Source, eller er bare interesseret heri, kan det ikke have gået forbi din næse, at der fredag-lørdag afholdes nordens største Open Source konference: Open Source Days.

Jeg skal selvfølgelig også med, og selvom jeg beklageligvis ikke præsenterer min Ubuntu virksomhed O-Biz med en stand eller foredrag (det må blive næste år), så vil jeg dog være personligt til stedet og lytte til en masse gode og spændende foredrag, samt tale med de mange interessante mennesker fra branchen, som vil være der.

Fredag på Open Source Days

Fredag er forretnings-dagen, og her er der et særligt fokus på OpenOffice, hvilket jeg ser meget frem til. Jeg har hørt en del af OpenOffice foredragsholderne før, men det interessante for dette område er blandt andet, at der næsten altid kan findes nye vinkler, nye perspektiver og nye erfaringer, når man hører folk tale om det.

OpenOffice er selvfølgelig ikke det eneste interessante fredag, og jeg glæder mig bl.a. også til at høre Devoteams foredrag om “Why Open Source”.

Lørdag på Open Source Days

Lørdag er generelt mere teknisk og meget mere community-rettet. Her er også de særlige lightning talks, hvor taleren får 15 minutter til at præsentere et projekt, en teknologi eller en anden ting, som han synes tilhørerene skal høre om.

Det bliver et større problem at vælge foredrag til/fra denne dag, da der er rigtig meget spændende på programmet. Jeg ser blandt andet frem til foredrag om communities, noget jeg har været optaget af i mange år, der er noget open source jura og selvfølgelig skal jeg høre Dan Klein som den sidste taler.

Ikke mindst bliver det bare et par rigtig rigtig hyggelige dage, hvor der skal snakkes med en masse mennesker, hvoraf nogle kender man kun fra nettet og omsider får mødt, lytte til spændende foredrag om emner der interesser en, og selvfølgelig hygge med et par øl, når dagen er omme

Vi ses til Open Source Days!

Oh Twitter, Where Art Thou?

Så kan man lære det!

Jeg prøvede i dag at oprette mig på twitter, som jeg kun kort stiftede bekendtskab til for rigtigt lang tid siden (før det blev rigtigt cool). Og hvad finder jeg ud af? Mit brugernavn (kjoller) er optaget af en fake Kjoller (okay, han er nok lige så ægte som mig) og jeg må ikke bruge min almindelige e-mail-adresse til at oprette en bruger.

At mit brugernavn er optaget er min egen skyld. Det er derfor det gælder om at oprette sig før 'pøblen' overtager skidtet. Og her har jeg fejlet. Men hvad så med e-mail-adressen? Jo, det er nemlig sådan at Twitter ikke tillader at man lukker sin konto, for derefter at oprette en ny med den samme e-mail-adresse. Også selvom det er lang (i hvert fald over et år, hvis ikke to) tid siden man har lukket den.

Bah, siger jeg, og holder mig til Identi.ca, også selvom jeg føler mig relativt alene derovre :(

Carsten Agger

Linux i februar: Ubuntu 9.10 med effekter

Klik på hvert enkelt billede for stort format.

Effekterne kaldes Compiz Fusion men er efterhånden standard i de fleste GNU/Linux-systemer og gør det let f.eks. at inspicere indholdet af vinduer på andre skriveborde.

Systemet er Ubuntu, som vi har skrevet om flere gange tidligere, bl.a. her.

Ubuntu Danmark

9. marts: UCD på Hovedbiblioteket i Århus

UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– tirsdag den 9. marts kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus

Endnu engang byder vi velkommen til Ubuntu Community Day på hovedbiblioteket i Århus, hvor vi vil tage endnu et skridt i retning af at få startet nogle faste aktiviteter omkring Ubuntu og fri software i Århus-området.

Sidste gang fik vi arrangementet annonceret lidt sent, men havde ikke desto mindre en hyggelig og god aften, hvor de vi mest sad og sorterede fejlrapporter og udvekslede diverse erfaringer.

Næste gang håber vi at blive lidt flere, og arrangementet vil gå ud fra dette program:

Bughunters, “fejlgruppen”:

Bug triaging (og bug fixing, hvis nogen har mod på det)
Aftale/planlægning af Ubuntu Global Jam (global bug triaging weekend) 24-26. marts.

Planlæggere, “marketinggruppen”:

Planlægning af næste UCD, og generel planlægning og struktur af UCD.
Eventuelt planlægning af andre arrangementer. Fx install party/teknisk hjælpedag for alm. brugere, eller seminar om film- og anden multimedieproduktion med fri software.
Nye deltagere i UCD: Indslusning hvordan?

Dette program er ikke mejslet i sten, og hvis nogen møder op med andre ideer til, hvad vi kan lave nu eller fremadrettet, skal de være velkommen til at møde op og foreslå dem.

Programpunktet om planlægning af den generelle struktur af UCD handler mest om at finde et fast mødelokale og en fast mødedato, eventuelt med henblik på at mødes flere gange om måneden.

Vi vil også indsamle folks email-adresser med henblik på at oprette en mailingliste med information om UCD og de aktiviteter, det trækker med sig, ligesom vi skal have fundet ud af, hvordan vi fremadrettet håndterer projektets hjemmeside. Indholdet afgøres i øvrigt i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.

Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.

Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen – vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.

Så mød op den 9. marts kl. 19 på Hovedbiblioteket og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

Medbring din bærbare – der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.

Med venlig hilsen
Martin Pihl
Carsten Agger

Carsten Agger

Ubuntu Community-dag i Århus tirsdag den 9. marts

UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– tirsdag den 9. marts kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus

Endnu engang byder vi velkommen til Ubuntu Community Day på hovedbiblioteket i Århus, hvor vi vil tage endnu et skridt i retning af at få startet nogle faste aktiviteter omkring Ubuntu og fri software i Århus-området.

Sidste gang fik vi arrangementet annonceret lidt sent, men havde ikke desto mindre en hyggelig og god aften, hvor de vi mest sad og sorterede fejlrapporter og udvekslede diverse erfaringer.

Næste gang håber vi at blive lidt flere, og arrangementet vil gå ud fra dette program:

Bughunters, "fejlgruppen":

Bug triaging (og bug fixing, hvis nogen har mod på det)
Aftale/planlægning af Ubuntu Global Jam (global bug triaging weekend) 24-26. marts.

Planlæggere, "marketinggruppen":

Planlægning af næste UCD, og generel planlægning og struktur af UCD.
Eventuelt planlægning af andre arrangementer. Fx install party/teknisk hjælpedag for alm. brugere, eller seminar om film- og anden multimedieproduktion med fri software.
Nye deltagere i UCD: Indslusning hvordan?

Dette program er ikke mejslet i sten, og hvis nogen møder op med andre ideer til, hvad vi kan lave nu eller fremadrettet, skal de være velkommen til at møde op og foreslå dem.

Programpunktet om planlægning af den generelle struktur af UCD handler mest om at finde et fast mødelokale og en fast mødedato, eventuelt med henblik på at mødes flere gange om måneden.

Vi vil også indsamle folks email-adresser med henblik på at oprette en mailingliste med information om UCD og de aktiviteter, det trækker med sig, ligesom vi skal have fundet ud af, hvordan vi fremadrettet håndterer projektets hjemmeside. Indholdet afgøres i øvrigt i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt. ;-)

Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.

Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.

Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.

Så mød op den 9. marts kl. 19 på Hovedbiblioteket og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.

Med venlig hilsen
Martin Pihl
Carsten Agger

Martin Pihl

Stem på skole-IT til Malawi

Jeg har tidligere skrevet om FAIR Danmark, som samler udtjent IT-udstyr ind fra private og virksomheder, renser dem for alt data, og genbruger det som hele IT-løsninger i Afrika – særligt Malawi.

Nu har FAIR Danmark brug for din stemme.

Hos PFA – Brug Livet Fonden er det muligt at stemme på IT-udstyr til skoler i Malawi, og får projektet tilstrækkelig mange stemmer, vil projektet blive belønnet med 125.000,-

Stem her: http://fonden.pfa.dk/VisSag.aspx?id=122

FAIR Danmark arbejder for at mindske den digitale kløft mellem Afrika og Vesten, og arbejder efter devicen: Fremfor at give en sulten mand end fisk, er det bedre at give ham en fiskestang og lære ham at fiske.

Malawi er et af verdens fattigste lande, og har ikke store uudtømmelige naturressourcer, som mange andre lande. IT er ikke bare en nødvendighed for at følge med resten af verdens udvikling, det er også en mulighed for at bruge nationens vidensressourcer fremfor dens naturressourcer som eksportvare.

Stem på det fantastiske gode formål her.

Og tag så lige og meld dig og din virksomhed ind i FAIR Danmark Dit kontingent sender udtjent dansk IT-udstyr til Afrika, og tilbage igen når det helt skal destrueres.

Meld dig ind her.

3. februar: UCD på Hovedbiblioteket i Århus

Som også annonceret her:

UBUNTU COMMUNITY-DAG I ÅRHUS
– Onsdag den 3. februar kl. 19-21 i mødelokale B på Hovedbiblioteket i Århus

Endnu engang håber vi at se alle interesserede til månedens Ubuntu Community Day, hvor vi mødes om at bidrage til Ubuntu-projektet efter bedste evne, overveje hvad vi kan gøre for at hjælpe Ubuntu med at komme ud til endnu flere tilfredse brugere, og i det hele taget laver lige præcis, hvad vi har lyst til og synes er sjovt.

Vi vil blandt andet kigge på, hvordan vi hjælper Ubuntu-udviklerne ved at sortere i de mange bugs, som hver dag meldes ind. Andre vil koncentrere sig om forskellige former for marketingsarbejde, blandt andet vil en gruppe forsøge at arbejde med at lave et arrangement om Ubuntu.

Desuden vil vi gerne opfordre ØJLUG og andre Linux/Open Source interesserede til møde op, og være med til at sparke noget i gang i Østjylland, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikt.

Har man noget særligt man gerne vil lave omkring Ubuntu som ikke er nævnt herover, så kom forbi så finder vi ud af noget.

Så mød op den 3. februar kl. 19 på hovedbiblioteket og vær med til at holde gang i Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

Medbring din bærbare – der er trådløst netværk til rådighed. Hvis du har lånerkort til biblioteket kan du logge ind med lånerkort-nummer og pinkode, og hvis nogen ikke har, sætter vi en af de andre maskiner op til at dele netværket.

Det er en fordel, hvis du har en konto på Launchpad, som bruges til at holde styr på Ubuntu-projekterne.

Med venlig hilsen
Martin Pihl
Carsten Agger

Martin Pihl

Ubuntu Software Center: Stjernerne kommer

Da Ubuntu 9.10 bød på endnu en ny måde at installere programmer på, nemlig Ubuntu Software Center, og den gamle måde med Tilføj/Fjern blev fjernet fra standardinstallationen var en af de mest savnede ting, at man ikke længere kunne se programmernes popularitet længere.

Men vi vidste jo også godt, at der kommer til at ske meget udvikling på Ubuntu Software Center den nærmeste tid. Og nu ser det endelig ud til, at vi kan få løftet lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske i den applikation i Ubuntu 10.04 LTS

Giv programmerne karakter

For det første kommer stjernerne igen. Men denne gang ikke kun baseret på hvor mange som har programmet installeret, men bliver baseret på et decideret rating-system. Ja, du kan ganske enkelt tildele det enkelte program et antal stjerner i Software Center, efter hvor godt du synes det er.

Ubuntu_Software_Center-10.04

Hvis du lægger godt mærke til det på billedet, kan du under stjernerne se, at der står noget: Nemlig antal reviews.

Giv programmerne en anmeldelse

Det er nemlig rigtigt. Ikke nok med at du kan give programmerne karakter, du kan også skrive en mere fyldestgørende anmeldelse, som andre kan bruge til at finde ud af, om programmet er noget for dem.

Med godt skrevne anmeldelser behøver man ikke engang længere at åbne en browser for at finde mere information om programmet, man måske/måske ikke ønsker at installere. GODT skrevne anmeldelser, vel og mærke

For at kunne give programmerne karakterer og anmeldelser, skal man logge ind med sin Launchpad-konto. Launchpad-kontoen er den samme konto du bruger, når du logger ind i Ubuntu One, eller den samme konto hvis du har indgivet en bug eller skrevet i Ubuntus wiki. Har du ikke en Launchpad-konto – så få en og tag del i glæderne

I Ubuntu Software Center mangler vi stadigvæk…

Nu startede jeg med at skrive, at popularitetsvisningen var for mange en af de mest savnede ting i Ubuntu Software Center i forhold til Tilføj/Fjern.

Den absolut mest savnede ting, ser dog stadigvæk ud til at være savnet.

Jeg taler naturligvis om afkrydsningsboksene ud for alle programmer. I den gamle Tilføj/Fjern kunne du krydse 20 programmer af på en gang og trykke OK, og så gik programmet igang med at downloade og installere alle programmer.

I Ubuntu Software Center er det sådan, og det bliver det åbenbart ikke ændret ved i denne omgang, at man skal dobbeltklikke på hvert program enkeltvis, hvorefter Software Center øjeblikket starter med download og installation af det program.

Det er et problem, eller en irriterende ting, fordi hver gang du dobbeltklikker på et program, skifter den over til et nyt faneblad. Så skal du trykke tilbade på det gamle faneblad, og videre med at installere programmer. En triviel manøvre som jeg håber der findes en anden løsning på i enten Ubuntu 10.04 til april eller 10.10 til oktober.

Nu får vi at se…

Du kan læse meget mere om den nye Ubuntu Software Center på bloggen omg! ubuntu!

Ubuntu One kommer til Windows

Mange Windows- og Linuxbrugere har længe anvendt fildelingstjenesten Dropbox, når man har skulle dele og synkronisere filer mellem flere maskiner og/eller flere bruger.

I 2009 fik Ubuntu-brugere den ekstraluksus, at Canonical lancerede tjenesten Ubuntu One, der blev en standard applikation i Ubuntu 9.10. Med Ubuntu One får man gratis 2 gb online plads og en mappe i hjemmemappen, hvor filer bliver synkroniseret på andre maskiner og via et online interface.

Ikke bare filer kan du dele gennem Ubuntu One, men også fx notater fra Tomboy, bookmarks fra Firefox eller kontakter fra mailklienten kan deles. Meget praktisk for os som ofte veksler mellem en stationær PC i hjemmet eller på jobbet og en bærbar på farten.

En af de store hindringer for en større udbredelse har været en manglende klient til Windows. Jovist kan man downloade og uploade filer via webinterfacet, men det er stadigvæk en besværlig ulempe i forhold til eksempelvis Dropbox.

Nu kan Ubuntu One teamet derfor meddele, at der er en Ubuntu One klient på vej til Windows.

Der bliver åbnet et sprint på årets PyCon i Atlanta, hvor Ubuntu One teamet og andre interesserede vil arbejde på en Windows-klient.

Personligt har jeg ikke brug for en Windows-klient, men jeg velkommer initiativet, som er nødvendigt for alle som arbejder i et mixed environment med både Windows og Ubuntu.

Og nævnte jeg i øvrigt, at hvis de 2 gb ikke er nok, så får du 50 gb online plads, synkroniserng (og altså backup) for kun 10$ om måneden?

Læs mere om Ubuntu One sprintet på PyCons hjemmeside her.

Husk tilmelding til Ubuntu kursus

Som tidligere beskrevet starter FO Århus et Ubuntu kursus med to hold op den 2. februar med undertegnede som underviser.

Efter et næsten fyldt introduktionsforedrag den 19. januar, er der kommet godt med tilmeldinger ind, men der er stadigvæk plads til flere på de to hold.

Har du overvejet at tilmelde dig, eller kender du nogen, som kunne bruge et grundkursus i Ubuntu, så skynd jer at tilmelde jer kurset hos FO Århus.

Medbring gerne din egen PC eller bærbar den første gang, som står på installation af Ubuntu, og lær det hele på din egen computer

Læs mere og tilmeld dig hos FO Århus her.

Sjov tobak fra videnskabsministeren

I morgen fredag vil jeg være tilstede, når Folketinget afholder høring om åbne standarder, som jeg tidligere har skrevet om, og i det omfang det er muligt, vil jeg tweete fra høringen.

Under overskriften:

Vil Sander ryge fredspibe med it-ordførere?

har Version2.dk gennem SF’s IT-ordfører Hanne Agersnap fået oplyst at Helge Sander i den kommende uge har indkaldt IT-ordførerne til et møde om det offentliges valg af dokumentformat.

Der spekuleres i, at det ikke er lykkes videnskabsminister Helge Sander at udskyde beslutningen yderligere, eftersom der alligevel ikke kom en regeringsrokade inden den planlagte forespørgseldebat i Folketinget og efterfølgende afstemning, som ellers ville have bragt Venstre og Konservative i mindretal.

Selvom der bestemt vil komme spændende indlæg på morgendagens høring, blandt andet om praktiske erfaringer fra Holland, Region Midtjylland og andre, kommer der næppe meget nyt til debatten. Ikke desto mindre er det håbet, at indlæggene vil repræsentere det sidste kapitel i en sag, som desværre er blevet forhalet mange gange af Helge Sander.

Jeg håber ikke det er “sjov tobak” Helge Sander har proppet i den fredspibe, men at det nu snart får en ende, og det rigtige valg bliver truffet.

Nyt Ubuntu kursus i Århus

Så afholder FO Århus igen grundkursus i Ubuntu for begyndere.

Der er to hold, som starter henholdsvis den 2. februar kl. 16.00 og den 9. februar kl. 18.30.

Ønsker man at høre lidt mere om det, inden man tilmelder sig, kan man komme til et introduktionsforedrag om Ubuntu, og høre nærmere om Ubuntu, kurset og om Ubuntu overhovedet er noget for dig.

Tilmeld dig introduktionsforedraget eller et Ubuntu-hold hos FO Århus snarest muligt: Tilmelding til Ubuntu.

Spred gerne ordet om kurset til venner og bekendte, som kan have interesse i et grundkursus for begyndere

IBM og Canonical i nyt Ubuntu push

På bloggen The VAR Guy beretter man fra kilder, at Canonical, firmaet bag Ubuntu, har nyheder at præsentere på den kommende IBM Lotusphere konference i Orlando den 18. januar.

Det skal ses som et modtræk mod Microsofts Windows 7 kampagne, og foregår i et samarbejde mellem Canonical og IBM.

Ifølge kilden vil Canonical fremover kunne tilbyde et supportprogram til IBM’s Lotus Symphony, IBM’s kontorpakke baseret på OpenOffice, og vil tilbyde dette direkte samt gennem Canonicals partnerkanal. Supportprogrammet er naturligvis rettet mod IBMs Client for SmartWork (ICSW) på Ubuntu, som IBM og Canonical tidligere har annonceret samarbejde omkring.

Der er selvfølgelig intet revolutionerende i dette, men det skal ses som endnu et skridt og endnu en mulighed for kunder, som ønsker at skifte til en anden platform, men som stadigvæk ønsker de store IT-virksomheder som garant for deres software valg.

I Danmark er O-Biz Ubuntu Partner, og forhandler derfor Canonical løsninger.

ODF er standard i Region Midtjylland

»En medarbejder sendte et Office 2007-regneark til en Office 2003-bruger og bad ham følge op på de celler, der var markeret med rødt. Men da modtageren åbnede excel-dokumentet, var der hverken røde, gule eller grønne markeringer,«

Version2.dk beretter, at for at løse medarbejderes problemer med at dele filer mellem Microsoft Offices forskellige versioner, er Region Midtjylland nødt til anvende ODF som standardformat.

Det amerikanske IT-firma, SUN, som i sin tid lavede startede kontorpakken Open Office, og der som standard benytter ODF, har lavet et særligt ODF-plugin til Microsoft Office, som kan installeres, og gør brugere i stand til at gemme i ODF-format.

ODF-formatet har, i modsætning til OOXML, bevist sin modenhed, og at det er klar til at blive brugt som standardformat til udveksling af dokumenter.

Den 22. januar er der høring om åbne standarder i Folketinget. Regeringen med Helge Sander i spidsen vælger bevidst at trække beslutningen ud, da man ikke ønsker et valg af ODF, mens oppositionen og Dansk Folkepart danner flertal for ODF.

Der er indkaldt til høring for at få belyst sagen fra flere vinkler endnu, da oppositionen foretrækker at få Helge Sander og regeringen med på en aftale fremfor at sætte regeringen i mindretal.

Ønsker du at deltage i høringen, kan man tilmelde sig her: http://surl.dk/6xi

Kom til høring om Open Office

Det kan ikke have forbigået mange IT-interesseredes næser, at Folketinget står overfor at vælge dokumentformat det offentlige skal bruge i de kommende år.

Kort fortalt er der to formater i spil: ODF og OOXML.

Valget som folketingspolitikerne står med, er om at man kun skal anvende ét format, eller om man skal vælge to. OOXML findes nemlig i to udgaver: Transitional og Strict, hvor transitional er et overgangsformat til det endelige OOXML format i form af Strict engang ligger klar.

Bag ODF står firmaer som Google, IBM, SUN, Oracle og mange andre, og bruges primært i Open Office og lignende kontorpakker. OOXML er derimod lavet af Microsoft, og er dennes bud på en åben standard.

I Open Source branchen er der enighed om, at hvis man vælger 2 formater: ODF og OOXML Transitional, så vil det betyde en uændret position på marked for kontorpakker, fordi OOXML er så vanskelig at implementere, og fordi Microsoft kan fortsætte med business as usual.

ODF er ganske lettere at implementere, og et valg af ODF vil betyde at konkurrerende produkter som Open Office får det betydeligt lettere at få fodfæste på kontorpakke-markedet.

Venstre og Konservative har holdt stejlt på, at der skal vælges ODF og OOXML T,mens oppositionen inkl. Dansk Folkeparti foretrækker ODF og OOXML S. Helge Sander har i lang tid med held fået udsat og udsat beslutningen, som gang på gang forlyder at være tæt på en afgørelse.

Den 22. januar er der derfor en høring i Folkepartiet om emnet, hvor udvalgte parter skal tale, og hvor politikerne vil være til stede. Intet bliver afgjort her – det er igen de to lejre som mødes, men hvem ved om der kommer noget nyt frem, eller positioner rykkes.

I hvert fald kan man deltage i høringen, men skal blot tilmelde sig på forhånd:

http://surl.dk/6xi

Det er Dansk Folkeparti, som har arrangeret høringen.

Pihlen Peger På Podcast #2 – GIMP og PiTiVi

Hej alle sammen

Ja, så blev det til et podcast igen

Det blev længere end jeg lige havde regnet med, og jeg har muligvis vrøvlet for meget . Smid gerne en kommentar om afsnittet – det er så dejligt med feedback, og kom også gerne med forslag til emner, jeg kan tage op.

Jeg vil også gerne lige høre, om i synes det ER for langt, eller om længden og formatet passer jer fint. Det er jo JER, der skal lytte til det

Afsnittet handler om beslutningen fra UDS i november om at fjerne GIMP som default application i Ubuntu, og i stedet inkludere videoredigeringsprogrammet PiTiVi. God fornøjelse!

UCD Århus den 11. AFLYSES

Vi beklager meget, men vi er nødsaget til at aflyse UCD Århus mandag den 11. januar.

Forskellige problemer gør, at vi alligevel ikke kan afvikle det denne aften, så vi må desværre vente et par uger med at mødes igen.

Næste gang bliver til gengæld mandag den 1. februar på hovedbiblioteket

- Martin Pihl

Martin Pihl

Aflevér dit brugte IT-udstyr til genBRUG

fair_danmark_logo Finanskrisen har hærget, og folk er ikke længere så slemme til at smide ellers ganske udmærket IT-udstyr ud, bare fordi det er lidt langsomt.

Ikke desto mindre er der fortsat stor udskiftning rundt omkring, og bor du Københavnsområdet, så er der her en fantastisk ide, du kan gøre med dit aflagte IT-udstyr, i stedet for blot at smide det på genbrugspladsen, hvor det vil blive omsmeltet:

Indlevér dit gamle, men stadig funktionsdygtige, IT-udstyr hos FAIR Danmark på Dortheavej 12, så det kan anvendes til undervisningsbrug i Afrika .

Er du medlem af FAIR Danmark, kan du frit aflevere dit udstyr, hvis det opfylder betingelserne, og ellers koster det 50,- per enhed at indlevere det.

Om FAIR Danmark

FAIR Danmark genanvender dét vi i Danmark kalder for udtjent IT-udstyr, men som i 3. verdens lande er fremragende værktøjer.

FAIR Danmark bruger et særligt værktøj, som sørger for at alt data på harddisken virkelig ER slettet, og ikke bare lige kan genskabes igen, og samarbejder med undervisningscentre i Afrika om udstyret.

I Afrika kan IT udstyret holde cirka 5 år, før det ikke længere er anvendeligt der. FAIR Danmark holder styr på udstyret dernede, og sørger for at det bliver bragt tilbage til Danmark, så Afrika ikke fungerer som losseplads for dansk affald.

Selvom FAIR Danmark fragter udstyret frem og tilbage, så er det alligevel mere gavnligt hvad angår CO2, end hvis man købte splinternye PC’ere, som CO2-mæssigt er meget dyre at producere. Miljøet vinder, og Afrika vinder.

Virksomheder kan indgå ordninger om bortlevering af IT-udstyr, og samtidigt får et miljøcertifikat.

FAIR Danmarks minimumskrav

Som nævnt sender FAIR Danmark ikke affald til Afrika, og derfor er der også en minimumsgrænse, som udstyret skal leve op til. Grænsen ændres hvert år, men i øjeblikket lyder den:

PC’er skal være minimum på niveau med pentium 3, CRT-monitorer skal være større end 14” og LCD-monitorer skal være større end 11”.

Én enhed er et stk. pc eller et stk. monitor eller et stk. printer eller et stk. scanner osv. Mus, tastatur og kabler der afleveres sammen med ovenstående udstyr tæller ikke som enheder.

Udstyret der afleveres til FAIR Danmark skal være fungerende.

Støt FAIR Danmark og mindsk den digitale kløft i Afrika

FAIR Danmarks projekter er økonomisk krævende og pengene bruges til realisering af projekter: Udsending, oplæring af IT-personale og lærere i modtagerlandet, vedligholdelse på stedet, tilbagetagning af udstyret mm.

I modsætning til naturressourcer som kul, gummi og meget andet, som kan udtømmes, så er IT virkelig et område, hvor Afrika kan skabe værdi for sig selv, og konkurrere med vesten.

Støt derfor FAIR Danmark ved at blive medlem – det koster kun 50,- om året, og ved at donere brugt IT-udstyr som kan genanvendes i undervisning i Afrika.

Læs meget mere om FAIR Danmark og om hele projektet her.

July 22, 2010

July 07, 2010

Related posts

June 30, 2010

June 29, 2010

Related posts

June 28, 2010

Related posts

June 24, 2010

June 22, 2010

June 18, 2010

June 14, 2010

June 11, 2010

User Experience Advocates søges

Related posts

June 07, 2010

Originale Ubuntu CD’ere

Netbook med Ubuntu præinstalleret

Sheevaplug

Andet

Related posts

June 02, 2010

Så hvad nu?

Gamle Øjlug medlemmer

Related posts

May 26, 2010

Sponsorer

Open Source grupper

Synergi

Vores lokaler

Related posts

May 20, 2010

May 19, 2010

Related posts

May 12, 2010

May 03, 2010

Related posts

April 28, 2010

Backup Backup Backup

Tidspunkt for opgradering – vent lidt

Opgradering fra version x til x

I gang med selve opgraderingen

Hjælp og support

Related posts

April 22, 2010

April 21, 2010

Related posts

April 20, 2010

April 16, 2010

Related posts

April 09, 2010

Related posts

April 08, 2010

Related posts

March 31, 2010

Skrivebordet

Menuerne

Hjemmemappen

Firefox og Yahoo

Ubuntu One Music Store

Ubuntu Software Center

Det lyse tema

Copyright:

Related posts

March 30, 2010

Related posts

March 28, 2010

March 23, 2010

Related posts

March 22, 2010

Related posts

March 21, 2010

Related posts

March 18, 2010

Related posts

March 15, 2010

Ubuntu’s nye identitet

Ubuntu One nu også til Windows

Ubuntu One Music Store

iPhone og iPod Touch support